TBK Consult

Danske TBK Consult åbner kontor i Toronto, Canada

Pressemeddelelse   •   Feb 07, 2011 22:56 CET

Wayne Wood

Danske TBK Consult, der hjælper softwarevirksomheder med global afsætning, har nu åbnet kontor i Toronto, Canada. Kontoret beskæftiger 13 management konsulenter med baser i Boston, Chicago, Los Angeles, New York og Seattle.

Ifølge en analyse af danske softwarevirksomheder som TBK Consult gennemførte i 2007 udtrykte 86,6% utilfredshed med resultatet af deres internationale salg & marketing bestræbelser.

“Det er en lige så stor udfordring for nordamerikanske softwarevirksomheder at komme ud på de internationale markeder”, udtaler Wayne W. Wood, leder af TBK’s aktiviteter i Canada. “Med et relativt homogent hjemmemarked er nordamerikanske softwarevirksomheder generelt ikke godt forberedte på forskelle i kulturelle  og markedsmæssige forhold, som de møder, når de engagerer sig i internationale aktiviteter.”

Nordamerika udgør 40,2% af den globale efterspørgsel på softwareløsninger og udgør en solid base for indledende vækst for alle softwarevirksomheder med hjemmebase her. Imidlertid er 59,8% af den globale efterspørgsel andetsteds! 36,1% af den globale efterspørgsel kommer fra EMEA[1] hvoraf tæt på 80% kommer fra landene i EU. 19,8% af forespørgslen kommer fra asiatiske lande heriblandt Australien, New Zealand, Kina, Japan, og Indien.  Når det gælder efterspørgsel på softwareløsninger repræsenterer Kina kun 3,3%, mens Europa udgør 30,9%.[2]

“Softwarevirksomheders første internationale bestræbelser mislykkes i over 90% af tilfældene,” siger Hans Peter Bech, CEO og stifter af TBK Consult. “Der er utallige grunde hertil og der findes desværre ikke en “one size fits all” metode for at slå igennem. En fællesnævner for den manglende succes er som oftest utilstrækkelig forberedelse og mangel på professionalisme i selve udførelsen. De fleste problemer kunne være forudset og undgået,  hvis virksomhederne havde haft en person i organisationen, som var i stand til at stille de “kritiske” spørgsmål og hjælpe med at få styr på de helt grundliggende processer.”

For ikke-amerikanske softwarevirksomheder virker det nordamerikanske softwaremarked på grund af sin størrelse yderst attraktivt. Virkeligheden ser desværre meget anderledes ud. Aldrig er så mange penge blevet spildt på et enkelt sted!

“Det nordamerikanske marked ser på papiret meget attraktivt ud for de fleste softwarevirksomheder fra hele verden,” forklarer Wayne Wood, “men det er nødvendigt at forstå markedet og den særlige infrastruktur, der eksisterer her. Det er vigtigt at planlægge sin markedsbearbejning omhyggeligt for at undgå dyre fejl og forsinkelser. TBK Consult, med vores et netværk af business executives  fra softwareindustrien, har den erfaring og indsigt,  som er nødvendig for at stille de “kritiske” spørgsmål for at sikre forberedelsen en solid ”go-to-market” strategi samt sikre, at man tager små kontrollerbare skridt før man skalerer.”

TBK Consult benytter alment tilgængelige metoder til at forberede og gennemføre internationale go-to-market strategier for sine klienter. Det helt unikke TBK Consult tilbyder er konsulenter med mange års personlige erfaring med nøjagtigt de samme udfordringer, som klienterne nu skal prøve kræfter med.

At Wayne Wood, der driver Clientnet Strategies Group™ slutter sig til TBKs Netværk er bestemt en god nyhed for de af vores klienter, der kigger vestpå”, siger TBK stifter Hans Peter Bech. “Wayne selv har betydelig personlig erfaring som senior executive indenfor salg og markedsføring hos virksomheder som Xerox, Computer Associates og Oracle Corporation.  Herudover har Wayne betydelig ekspertise indenfor ”government procurement”, der udgår en ikke uvæsentlig del af efterspørgslen på det Nordamerikanske marked”.

[1] Europa, Mellemøsten og Afrika.

[2] Kilde: ”The BECH Index” offentliggjort af TBK Consult.

Om Clientnet Strategies Group™

Clientnet Strategies Group™ blev stiftet i 1991. Virksomheden assisterer teknologivirksomheder med at forbedre deres salgsproduktivitet samt med at øge deres markedsdækning i Nordamerika. Firmaet har hovedkvarter i Toronto, Canada med konsulenter i Boston, Chicago, Los Angeles, New York og Seattle.

Om TBK Consult

TBK Consult er en international konsulentvirksomhed med 100% fokus på internationalisering i softwareindustrien. Alle TBK konsulenter har over 15 års operationel erfaring med international afsætning og forretningsudvikling i softwareindustrien.

Per 1. februar 2011 beskæftiger TBK Consult 40 konsulenter fordelt på 28 kontorer kontorer i  Danmark, Sverige, Finland, Tyskland, Belgien, Holland, Schweiz, Spanien, Storbritannien, Frankrig, Italien, Tyrkiet, Israel, Singapore, USA, Canada, Indien og Sydafrika.

www.tbkconsult.com