GlobalConnect A/S

Danske virksomheder er bange for at outsource, og det koster konkurrenceevne

Pressemeddelelse   •   Maj 01, 2014 11:31 CEST

En undersøgelse lavet for GlobalConnect blandt 50 mellemstore og store danske virksomheder fastslår, at de danske virksomheder er meget forsigtige med at outsource deres it-infrastruktur. De er bekymrede omkring sikkerheden og stiller sig tvivlende overfor, hvor meget der kan eller skal outsources, og det får konsekvenser for deres konkurrenceevne.

”Markedet for Infrastructure as a Service, IaaS, er stadig en smule umodent, men på sigt skal virksomhederne i Danmark tage denne teknologi til sig for ikke at tabe konkurrencemæssige fordele,” vurderer Executive Partner hos Gartner, Peter Andersen.

Når danske virksomheder skal koncentrere sig om at drive deres it-infrastruktur selv, bruger deres it-afdeling for mange ressourcer på drift og kan ikke holde det nødvendige fokus på at designe systemer, der kan understøtte virksomheden, og det koster konkurrenceevne.

”Vi skal fokusere på, hvad vi kan drive som en standardvare og få dem outsourcet, og undgå at outsource udviklingsopgaver, som svarer til at eksportere viden ud af landet. Ved at effektivisere kan vi faktisk konkurrere med lande som Kina og Filippinerne,” siger Christian Holm, salgs- og marketingsdirektør hos GlobalConnect.

Danske virksomheder mister både økonomisk gevinst og konkurrenceevne

Undersøgelsen viser, at det kun er 20 procent af de adspurgte, der har outsourcet alt eller det meste af deres it-infrastruktur, mens hele 60 procent af respondenterne i undersøgelsen kun outsourcer småting, så som backup, mailserver, hosting eller tilsvarende enkelte elementer af it-infrastrukturen.

Det betyder, at de går glip af den driftsbesparelse og økonomiske gevinst, som IaaS kan give dem, og derved har virksomhederne ikke de nødvendige ressourcer til at gøre brug af deres know how, som kan udvikle konkurrenceevnen.

”Danmark er et land med mange højtuddannede og et meget fleksibelt arbejdsmarked. Vi har alle muligheder for at blive førende indenfor forskning og udvikling,” siger Christian Holm, og fortsætter:

”Det er en ganske skrækkelig fremtidstanke, at vi risikerer at miste mulighederne for fortsat at være konkurrencedygtige, når vi sagtens kan gøre os gældende med den rette strategi.”

Hos Gartner er holdningen klar, cloud-services vil blive en dominerende faktor i fremtiden, og det skal de danske virksomheder forholde sig til.


Kontaktpersoner:

Christian Holm, salgs- og marketingsdirektør hos GlobalConnect
Telefon: 7730 2924
Mobil: 2550 7206
Mail: ChristianH@GlobalConnect.dk

Peter Andersen Executive Partner hos Gartner
Mail: peter.andersen@gartner.com


Om GlobalConnect

GlobalConnect tilbyder markedets førende cloud-løsninger; Infrastructure as a Service, som er baseret på vores egen digitale infrastruktur. 

Vi dækker Danmark, Nordtyskland og dele af Sverige med et mere end 12.000 km langt netværk af optisk fiber og 8.000 m2 datacentre.