TUI Denmark

Danskerne har taget TUI til sig

Pressemeddelelse   •   Nov 29, 2016 08:57 CET

- Vores salgstal ligger nu over samme periode sidste år, og kurven peger opad. Det fortæller os, at vores kunder allerede nu stoler så meget på TUI-navnet, at de er villige til at lægge de vigtige feriedage hos os. Den tillid er selvfølgelig altafgørende, siger Nikolai Johnsen, der er pressechef for TUI i Danmark.

Samlet set ligger TUI 26 % over sidste års salgsniveau. Dog gør TUI opmærksom på, at hele branchens salgstal på samme tid sidste år blev trukket ned af terrorangrebet i Paris. Derudover bliver TUI’s salgstal også hjulpet på vej af en massiv reklamekampagne, der netop nu går ind i sin næste fase. Første del af kampagnen havde udelukkende til formål at fortælle danskerne om selve navneskiftet, og resultatet af den indsats bliver løbende målt og vejet i en analyse af kendskabsgraden til det nye navn.

- Star Tour var jo ét af de mest kendte varemærker i Danmark. Men allerede nu nærmer TUI sig den samme kendskabsgrad, og det er langt tidligere, end vi turde håbe på. Nu skal vi så tage næste skridt, hvor vi går fra at få danskerne til at kende navnet, til at holde af navnet, fortæller Nikolai Johnsen.

Den stigende kendskabsgrad og den store opmærksomhed for det nye navn afspejler sig direkte i antallet af søgninger på Google, hvor søgninger på ’TUI’ oversteg det tidligere navn allerede 1. november.

Anden del af reklamekampagnen hedder ’For You’, og ruller netop nu over skærmene overalt i landet. I centrum for kampagnen er de forskellige kundegrupper, som TUI håber at tiltrække fremover. Blandt andet ser vi strandløver og strandløvinder i deres bedste alder, sportsentusiaster samt de store familier med alle generationer repræsenteret. Kampagnen skal signalere mere personaliserede rejser, der er skræddersyet de nye målgruppers specifikke livsmønstre og behov.

Den nordisk producerede kampagne er blevet så godt modtaget i testgrupper, at TUI på har valgt at købe rettighederne på internationalt plan og vil udrulle den på alle øvrige markeder som Holland, Belgien, Tyskland og Frankrig. Bureauet bag er svenske Forsman & Bodenfors.

Musikken er skabt af den svenske hard rock kvindegruppe Heavy Tiger, der til filmversionen af kampagnen har givet deres bud på Hair-klassikeren ’Let the sunshine in’.

Link til ‘For You’ kampagnevideo:

https://www.youtube.com/watch?time_continue=13&v=ATD6dppTPv0

Med en markedsandel på 20 % er TUI Nordic den største rejsearrangør på det nordiske marked. TUI Nordics varemærker er TUI Danmark, TUI Sverige, TUI Norge og TUI Finland, sammen med All-Inclusive-specialisten Nazar.

TUI Nordic har 1.600 ansatte, der leverer service til mere end en million nordiske kunder om året. TUI Nordic er en del af TUI Group, der er verdens største rejsevirksomhed med mere end 180 destinationer og ansatte i mere end 130 lande. TUI Group har 6 flyselskaber mere end 140 fly, 300 egne hoteller og 15 krydstogtssskibe.

TUI Group er noteret på FTSE 100-indekset på Londons børs og på det tyske MDax-indeks. Bæredygtighed er en kerneværdi i TUI’s strategi, der er medlem af FN’s Global Compact-program og er noteret på det respekterede Dow Jones Sustainability Indices (DJSI).