BilligAkasseGuide

​Danskerne overvejer udmeldelse ud af A-kasserne

Pressemeddelelse   •   Dec 28, 2015 09:48 CET

Kritik og ny reform får mange danskere til at overveje at melde sig ud af A-kasserne. Mange føler, at A-kasserne ikke længere kan leve op til det, de forventer af dem, og den nye reform giver A-kasserne en ny rolle og nye arbejdsopgaver at kaste sig ud i. Kritikken er stor, men er det med rette at melde sig ud, eller bør danskerne beholde samt holde godt fast i deres arbejdsløshedskasser?

Dårlig omtale og ny reform

Dårlig omtale og en ny reform er hvad der får mange til at overveje, om det virkelig er en god ide at betale ind til en A-kasse måned efter måned. Meget har ændret sig med en ny reform, der blev indført i år 2014. Den betyder nemlig, at jobcentrene og kommunerne i højere grad kommer til at tage over på de arbejdsområder, som A-kassen tidligere stod for. Udbetalingen til dimittender er også nedsat til et niveau svarende til blot 78 % af den maksimale dagpengeudbetaling.

Hvad man betaler for hver måned, er at have nogen bag sig, og pengene bliver lagt godt ud, når man derfor ved, man har en pålidelig støtte, hvis man skulle komme i en situation, hvor man bliver arbejdsløs. Men hvis en anden- og tredjepart begynder at tage over med de samtaler og konsultationer, man førhen ville have haft med sin A-kasse (og eventuelt fagforening), så lyder kritikken, at der for fremtiden ikke vil være meget hjælp at hente det sted hvor man ellers trofast har lagt sine penge. 

Dog har alle parter - regeringen, A-kasserne, jobcentrene og kommunerne – alle den samme interesse at tilgodese. At den rigtige, mest effektive og konkrette hjælp og vejledning til de arbejdsløse er målet der er i fælles fokus. 

Uanset hvordan arbejdsopgaver fremadrettet vil blive fordelt, så kan man derfor håbe på, at der stadig vil være grund for danskerne til at holde fast i sin A-kasse. 

BilligAkasseGuide.dk hjælper danskerne med at finde den bedste a-kasse for dem baseret på, hvilken stilling og situation, den enkelte er i. Guiden er gratis at bruge og bliver finansieret af annonceindtægter.