Ministeriet for Børn og Undervisning

De bedste folkeskoler får flere i gang

Pressemeddelelse   •   Nov 16, 2010 10:47 CET

Mange af de skoler, der er gode til at få deres elever videre i uddannelsessystemet, ligger i yderområder og landdistrikter, viser ny forskning.

Hvilken betydning har folkeskolen for, at unge påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse? Og hvad det er, der gør, at nogle skoler er særligt gode til at bryde den sociale arv? Det belyser to nye rapporter, som Skolerådet har iværksat.

Fredag den 12. november havde rådet inviteret 250 repræsentanter for uddannelsesverdenen til et seminar på Danmarks Pædagogiske Universitet for at præsentere og drøfte forskningsresultaterne.

Det er SFI (Det nationale forskningscenter for Velfærd), der har undersøgt folkeskolens betydning for målsætningen om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Lisbeth Palmhøj Nielsen fra SFI fortalte om resultaterne.

Seminaret fandt sted i festsalen på Danmarks Pædagogiske Universitet.

Nødvendigt at korrigere for sociale forhold

”Der er faktorer, skolen ikke har indflydelse på,” sagde Lisbeth Palmhøj Nielsen. "For eksempel evner, forældre, kammerater og kommunale forhold.” Det er ikke nok at se på tallene for, hvor mange fra en folkeskole, som bagefter gennemfører en ungdomsuddannelse. De sociale faktorer slører billedet af skolens indsats. ”Derfor har vi på SFI forsøgt at rense tallene ved at korrigere for social baggrund,” sagde Lisbeth Palmhøj Nielsen.

Når den korrektion er gennemført, kan man se, at de bedste resultater findes på skoler i yder- eller landkommuner.

Lisbeth Palmhøj Nielsen fortalte om, hvordan de bedste folkeskoler får langt flere unge i gang.

Det viser sig også, at der statistisk set er flere elever, der har gennemført en ungdomsuddannelse efter fem år, hvis de har gået i 10. klasse, end hvis de er gået direkte videre fra 9. klasse til en ungdomsuddannelse. Det er overraskende i forhold til, hvad man hidtil har troet, og derfor har Skolerådet bedt Danmarks Evalueringsinstitut se nærmere på effekten af de forskellige 10. klassestilbud, fortalte Simon Calmar Andersen fra Skolerådets formandskab.

De højt præsterende skoler

Men hvad kan vi så lære af de folkeskoler, der opnår gentagne, høje faglige præstationer? Det talte Jill Mehlbye fra Anvendt KommunalForskning om. Hun har sammen med sine kolleger besøgt en række af de skoler, som har haft høje prøvekarakterer ved folkeskolens afsluttende prøve gennem en årrække.

De skoler, som præsterer højt år efter år, er karakteriseret ved, at:

  • forvaltningen har klare krav og forventninger til skolerne og indgår i en tæt, løbende dialog med skolerne om deres arbejde
  • skolens ledelse har tilsvarende klare krav og forventninger til deres lærere
  • skolen er afdelingsopdelt med selvstyrende team
  • lærere underviser i deres linjefag, er parate til tage ledelsen i klassen og har høje faglige forventninger til deres elever.

Jill Melbye var med til at lave en lignende undersøgelse for seks år siden. ”Der sket meget siden – især på ledelsesfronten,” sagde hun.

Jill Mehlbye havde besøgt de mest succesrige folkeskoler.

Kirsten Birkving fra Skolerådets formandskab kommenterede AKF-undersøgelsen. Hun understregede, at der skal mange højt præsterende skoler til for at opfylde 95 procent-målsætningen – omkring en tredjedel af skolerne skal have alle deres elever igennem en ungdomsuddannelse efter folkeskolen. ”Og vi skal huske, at det ikke kun handler om at opfylde samfundets behov for arbejdskraft – det handler også om, at de unge kan få et bedre liv,” sagde Kirsten Birkving.

 

Kontakt

Claus Jepsen
Fuldmægtig
Sekretariatet for Skolerådet
E-mail:claus.jepsen@skolestyrelsen.dk
Tlf: 3392 6206

Publikationer

Veje til ungdomsuddannelse 1, SFI (pdf)

Den højt præsterende skole, AKF (pdf)