Copenhagen Distortion

De to første klubværter præsenteres: Kompakt og Soup Kitchen

Pressemeddelelse   •   Mar 23, 2012 12:39 CET

Nu begynder Distortions musikprogram så småt at tegne sig. I sidste uge kom fire kunstnere fra 100% Silk op på Distortion-plakaten og nu følger de tyske bannerførere fra Kompakt sammen med danske Soup Kitchen. Det er ikke ukendte navne i Distortion sammenhæng, da begge navne tidligere har spillet på festivalen til publikums store glæde.

Kompakt

Michael Mayer er medstifter af det tyske pladeselskab Kompakt. Kompakt er kendt for at specialisere sig indenfor microhouse og minimal techno og anses som et af de førende selskaber på den front. Michael Mayer har år efter år været med til at skabe festivalen i rollen som resident DJ. I år får han selskab af tyske Tobias Tomas og danske Tomas Barfod med. Ligesom Michael Mayer er de to andre også en del af Kompakt.

Thomas Fleurquin, grundlægger af festivalen udtaler ”Jeg ved godt techno er noget 2003-agtigt noget – men når man har været høj på musikken klokken 06:44 én gang i sit liv så vender man aldrig tilbage. Og så er Michael en af verdens største legender i min technoverden – derfor er han Distortion-resident.”

Soup Kitchen

DJ duoen Soup Kitchen, Kristian Kjøller og Mads Elsøe, er populære med deres dybe og funky house DJ sets. De har for vane at sørge for at Distortion får besøg af internationalt anderkendte klubnavne. I år tager de den kvindelige DJ Dinky og Matthew Styles, to analoge vinyl connoisseurs, med til Distortion. De sidste mange år har turtelduerne Dinky og Matthew Styles fra deres hjemmestudie i Berlin spyttet den ene kvalitetsudgivelse ud efter den anden til det evigt foranderlige klubmiljø.

Soup Kitchen udtaler selv om Distortion: ”For os er Distortion alt fra dyppesæk til dårligt lasershow og svanedans. Distortion er for alle lige fra bedstemor og til dem, der får lov. Vi har igen i år en god fornemmelse …”

 

Pressekontakt

Morten-Emil Holm

Tlf. +45 3025 5010

emil@nusnus.dk

Fakta

 

Vært: Soup Kitchen
DJ line up: Dinky (DE), Matthew Styles (DE), Soup Kitchen

Tidspunkt: Offentliggøres tættere på festivalen

 

Vært: Kompakt

DJ line up: Michael Mayer (DE), Tobias Tomas (DE), Tomas Barfod

Tidspunkt: Offentliggøres tættere på festivalen

 

Links til Soup Kitchen-gulvet

Matthew Styles: http://soundcloud.com/matthewstyles

Dinky: http://soundcloud.com/user2779863

EQTV interview med Dinky: http://youtu.be/bQBhPf8J7lo

Soup Kitchen: http://cargocollective.com/soupsoup

 

Links til Kompakt-gulvet

Kompakt: http://kompakt.fm

Facebook: http://facebook.com/KompaktRecords

 

Foto

Højtopløselige fotos af kunstnerne fra Kompakt: 

http://kompakt.fm/artists/michael_mayer

http://kompakt.fm/artists/tomas_barfod

http://kompakt.fm/artists/tobias_thomas