Call me

Den nye LG G2 revolutionerer smartphonen

Pressemeddelelse   •   Aug 21, 2013 11:06 CEST

LG præsenterede d. 7. august deres nyeste model ved et stort event i New York. Mobilen hedder LG G2 og bliver den første smartphone i verden, der er fuldstændig fri for knapper på siderne.

En ny æra af smartphone-design

LG’s researchafdeling har i lang tid forsket i forbrugerlivsstil og –adfærd for at skabe den mest brugervenlige smartphone til dato. Resultatet er LG G2, som LG’s direktør Jong-seok Park kalder ”den mest spændende og ambitiøse telefon i vores selskabs historie.” G2 er en innovativ spiller på smartphone-markedet, idet mobilen bliver verdens første smartphone uden knapper på siden. I stedet har G2 knapper på bagsiden, for det giver brugeren mere kontrol over telefonen, og minimerer risikoen for at tabe telefonen på gulvet, når man justerer lyden, mens man taler i telefon. Det er både volumen-knapper og ”tænd”-knappen, der er placeret på bagsiden af G2, men hvis telefonen ligger med skærmen opad, behøver man ikke vende den om og trykke på ”tænd”-knappen for at tænde den - man kan aktivere den ved at trykke let på skærmen to gange. LG har med G2 desuden skubbet smartphone-designet et godt stykke fremad ved at udstyre G2 med en stor 5,2’’ fuld HD-skærm – den største skærm designet til enhåndsbetjening nogensinde.

Kamera i verdensklasse

LG’s nye G2 er udstyret med et kamera, der er i absolut verdensklasse. Kameraet kommer bl.a. med Optical Image Stabilizer-teknologi (OIS), der én gang for alle gør op med slørede og uklare billeder og i stedet giver klare og skarpe fotos – selv i mørke eller når kameraet er i bevægelse. G2’s kamera er på 13 megapixels, og funktioner som Super Resolution og Multi-point AF gør det let at holde alt i fokus og fungerer ligesom et peg-og-skyd kamera.

Lyd i hi-fi-kvalitet

Afspilning af musik og film og gaming på mobilen stiller høje krav til lydkvaliteten i smartphones. LG G2 bliver den første smartphone på markedet, der med 24 bit/192 kHz afspiller lyd i hi-fi-kvalitet. Faktisk kan mobilen producere lyd i studiekvalitet, som er langt højere end den lyd, man kender fra cd. LG G2 giver brugerne mulighed for at opleve lyd på et helt andet niveau, end man har været vant til på en smartphone. 

Fakta om LG G2:

Skærm: 5,2’’ fuld HD-skærm

Størrelse: 138,5 * 70,9 * 8,9 mm.

Styresystem: Android Jelly Bean 4.2.2

Kamera: 13 MP med OIS (2,1 MP på forsiden)

Hukommelse: 32 GB/16 GB

LG G2 kommer til Danmark til oktober. Forudbestil den hos Call me allerede nu


Tal ordentligt - det koster ikke noget


Besøg Call mes website og følg Call me på Facebook, Google+ eller YouTube.