TRIPLE LBI

Det bliver billigere at ringe fra udlandet

Pressemeddelelse   •   Aug 09, 2012 10:24 CEST

EU har valgt at tvinge en prisnedsættelse på telefoni igennem, hvilket kommer besøgende i regionen til gode. Fremover vil minutsatsen maximalt komme til at ligge på 3,26 kroner. Ringer du fx hjem til Danmark, fra din romantiske storbyferie i Paris, for at høre hvordan det går med børnene, som bliver passet af bedsteforældrene, så kan du nøjes med at slippe omkring 30 kroner for en samtale på ti minutter.

De nye regler han indvirkning på opkaldspriserne i hele EU-området, som betyder at det også bliver væsentligt billigere i tilfælde af, at du ringer imellem to EU-lande, som ikke inkluderer Danmark. Du kan derfor uden bekymringer ringe fra den tyske motorvej, når du sidder i bilen på vej til Malaga og ønsker at give familien en opdatering på, hvor du befinder dig. Oven i hatten bliver forbrugerne sikret, at det højest kommer til at koste 1,2 kroner, når man modtager opkald.  Denne pris bliver også gældende for at sende en SMS, hvilket er væsentligt under det nuværende niveau. Prisændringen sker fuldstændig per automatik. Det er ikke nødvendigt at foretage sig noget, priserne bliver ændret uden der er behov for, at du kontakter dit telefonselskab.

Prisnedsættelserne er en del af EU’s strategi om, at alle EU-borgere i 2015 skal betale den samme pris for telefoni i udlandet, som de gør i deres hjemland. Den eksisterende strategi udløber i 2012, men allerede i den første uge af juli forventes det,  at EU-Kommissionen vil fremfører en plan for, hvordan der kan sikres billigere priser fremover.

Spørgsmålet er, hvor meget man som forbruger reelt kan spare i forhold til de priser, som telefonselskaberne i Danmark allerede tilbyder? De nye EU-regler er et loft, som skaber en øvre grænser for, hvor meget telefonselskaberne må kræve, når man ringer i udlandet. Det viser sig dog, at nogle telefonselskaber allerede tilbyder priser, som ligger væsentligt under den fastsatte grænse. Det er faktisk muligt at ringe til udlandet eller ringe hjem fra udlandet, hvor prislejet eksempelvis ligger 15-20% under grænsen. Telefonpriserne indenfor EU’s er faldet meget de senere år, hvilket er positivt resultat af den fælles politik. Skal man derimod ringe til lande udenfor EU, så er det vigtigt at se sig for, hvis man vil undgå at få en ubehagelig telefonregning ind af døren.