TermaTech A/S

Det komplette udstyr til pejs og brændeovn

Pressemeddelelse   •   Nov 01, 2010 11:39 CET

Kreativ nytænkning præger det omfattende tilbehør fra TermaTech

En rullende brændekurv, beholder til optændere og en fugtmåler til brændet er blot en mindre del af det nyeste i tilbehør fra TermaTech til pejs og brændeovn. Tilbehør som ikke alene letter arbejdet, men også fryder øjet og forhøjer glæden og hyggen ved den levende ild og varmen fra det tørre og rene træ. 

Ren forbrænding
Og lige her er det, at fugtmåleren kommer ind. Med den ved hånden sikrer man en ren forbrænding både af hensyn til miljøet, naboerne og skorstenen. Her sker det ganske enkelt ved at trykke fugtmålerens to spidser ind i det nyflækkede træ, og viser måleren under 20 procent fugt, er træet lige til at fyre med. Sådan! Vejl. pris 298 kr. 

Brændevogn til stuen
Men inden da skal brændet ind i stuen. Til den opgave finder man en både praktisk og elegant løsning i TermaTech’s nye brændevogn. Med den kan man køre en større mængde brænde hen til ovnen uden at anstrenge sig eller efterlade spor gennem huset. Og så har den plads til optændingspinde i bunden. Vejl. pris 1.799 kr.

Årets julegave 
Når der så skal tændes op i pejsen, er det en fordel at have optændere og lighter ved hånden. Og her kommer så den seneste nyhed, som TermaTech selv forventer, bliver årets julegave. En lækker beholder i sort økolæder til optænderne og med en påsyet skede til opbevaring af lighteren. Fås også i en enklere version fremstillet af genbrugt gummi. Vejl. priser fra 198 kr. 

Brændekurve i nyt design
Også når det gælder brændekurven har TermaTech gjort op med vanetænkningen. Her står valget mellem tre forskellige fremstillet i sort/brun læder. De er alle tætte i bund og sider og kan bæres ind til kroppen uden at efterlade spor fra brændet. Kan i øvrigt også anvendes til opbevaring af f.eks. aviser, blade og strikketøj. Fra 789 kr. vejl. 

Ej blot til pynt
En klassisk kedel i emaljeret støbejern fuldender tilbehøret til pejsen. Foruden at passe perfekt som prikken over i’et vil den fyldt med vand afgive fugt til stuen til gavn for indeklimaet. Vejl. pris 499 kr. 

TermaTech er landets eneste leverandør af det totale udstyr i forbindelse med brændeovne. Dvs. gulvplader, røgrør, skorstene, brændeovne og tilbehør, som fås i cirka 120 pejsebutikker over hele landet. 

Tlf. 87 42 00 35 anviser nærmeste. Yderligere oplysninger på www.termatech.com.