Dansk Folkeparti

DF kræver plan for brandforebyggelse

Pressemeddelelse  •  2011-04-29 08:26 CEST

Mellem 70 – 90 danskere mister hvert år livet i forbindelse med brande. Godt halvdelen af dødsulykkerne sker i forbindelse med rygning. Her kan man sætte målrettet ind. Alligevel har yndighedernes eneste reaktion hidtil været at anbefale opsætning af røgalarmer samt få foretaget forskellige former for brandsikring. Men det har ikke hjulpet. Derfor vil DF nu have indarbejdet en reel national strategi og handlingsplan for at få nedbragt de tragiske dødsfald som følge af brande. Det kræver DF’s beredskabsordfører Hans Kristian Skibby i forbindelse med de igangværende forhandlinger om et nyt beredskabsforlig.

- Selvom en røgalarm i den billige ende af prisskalaen kan fås for ca. 70 kr., er der fortsat mange, især ældre, som ikke har fået installeret alarmer. Desuden er det også besværligt at sætte sig ind i forskellige brandsikkerhedsmæssige anbefalinger og regler.

- Derfor er eneste fornuftige løsning at følge Brandbevægelsens ønske om at lægge en national handlingsplan for brandforebyggelse ind i det nye beredskabsforlig, siger Hans Kristian Skibby.

- Det er helt oplagt at beslutte, at Beredskabsstyrelsen skal lave en handleplan for brandforebyggelse eller udarbejde en national strategi for området.

- Målet er først og fremmest at hindre de mange dødsfald og kvæstelser, men også at nedbringe de enorme omkostninger, som brande påfører udrykningstjenester og sygehuse samt naturligvis også de materielle skader, som brande medfører.


Emner:

Sikkerhed

You haven't completed the steps for your Hosted Newsroom

You haven't entered a correct link to your helper.html file for your Hosted Newsroom. Go to Publish and complete the steps.