Copenhagen Distortion

Distortion tiltag for bedre renhold og sikkerhed: gadearmbånd

Pressemeddelelse  •  2012-03-13 12:00 CET

Billetsalget er startet, og i år indfører Distortion et nyt tiltag: gadearmbånd. Formålet med gadearmbåndene er, at Distortion vil kunne fortsætte med også at være en gadefestival og ikke kun en natklubs- festival. Ved at købe et gadearmbånd, giver man Distortion det bedst mulige grundlag for at kunne fortsætte traditionen. Alle indtægterne fra gadearmbåndene vil nemlig gå direkte til renhold og sikkerhed til gadefesterne, som sidste år var en stor udfordring.

Gadefesterne må kunne stå på egne ben

I 2011 blev det tydeligt, at Distortions gadefester var blevet en kæmpe publikumssucces med mere end 275.000 besøgende over de 5 festivaldage. Oprindeligt er gadefesterne tænkt som hyggelige og gratis forfester til de vilde nattefester. Omkostningerne er nu vokset så meget, at gadefesterne ikke længere kan finansieres ved overskuddet genereret fra nattefesterne. Samtidigt er målet med nattefesterne at genere midler til at højne det musikalske indhold og ikke at betale for rengøringen efter gadefesterne.

Thomas Fleurquin, grundlæggeren af Distortion, udtaler: ”Vi vil bevare Distortion, som den er med billig bar og gadefester. Distortion skal være en folkefeste og gadefesterne skal kunne stå på egne ben”.

Derfor indføres der i år et gadearmbånd, som skal være med til at finansiere gadefesten.

Gadearmbåndet signalerer god stil

Distortion opfordrer alle, der fortsat gerne vil feste i Københavns gader, eller som blot ønsker at hjælpe med oprydningen efter Distortion, til at købe gadearmbåndet.

Armbåndet koster 100 kroner og kan købes på Billetto.dk. Gadearmbåndet giver mulighed for at sikre overlevelsen af Distortions gadefester, som vi kender dem, og at Distortion kan efterlade en flot og ren by. Man kan altså med et gadearmbånd om håndleddet feste løs i de dejlige Københavnske gader med god stil.

Pressekontakt

Morten-Emil Holm
Mobil +45 3025 5010

emil@nusnus.dk

Fakta

 

Om Distortion

 

Distortions fejring af gadelivet og moderne festkultur er den vildeste årlige festkavalkade i Europa med 166+ dansegulve i 166+ forskellige locations og med 166+ forskellige værter. Distortion er en gratis folkefest, der bevæger sig rundt i Københavns bro kvarter, med efterfølgende nattefester, som foregår på natklubber og spektakulære steder i København. Det hele ender med Finalparty lørdag aften, der er årets højdepunkt for alle fest entusiaster. 

 

Dato

Distortion kører fra onsdag 30. maj – søndag 3. juni 2012

Onsdag 30. maj         City med fokus på Højbro Plads, Gammeltorv og Nytorv

Torsdag 31. maj        Nørrebro med fokus på den Røde Plads
Fredag 1. juni                        Vesterbro med fokus på Sdr. Boulevard og Enghave Station

Lørdag 2. juni                        Final Party (TBA)

Søndag 3. juni                        Søndag (TBA)

 

Billetsalg og priser

Alle armbånd kan købes på billetto.dk/cphdistortion

Gadearmbånd                                   100 kr.

Turpas + Gadearmbånd                   600 kr. + gebyr

City Night – Onsdag                          120 kr. + gebyr

Nørrebro Night – Torsdag                150 kr. + gebyr

Vesterbro Night – Fredag                 200 kr. + gebyr

Final Party – Lørdag                         325 kr. + gebyr

 

Egne medier

Officiel 2012 Video: youtu.be/Yr4OAxwNCh8
Website: cphdistortion.dk
Twitter: twitter.com/cphdistortion
Facebook: facebook.com/cphdistortion
YouTube: youtube.com/cphdistortion

 

Besøgstal

DISTORTION 2011 - 157+ dansegulv - 285.000 besøgende (ca. 130.000+ personer)
DISTORTION 2010 - 88+ dansegulv - 93.850 besøgende (ca. 40.000+ personer)
DISTORTION 2009 - 66+ dansegulv - 39.950 besøgende (ca. 16.000+ personer)
DISTORTION 2008 - 56 dansegulv - 31.600 besøgende (ca. 13.500+ personer)
DISTORTION 2007 - 37 dansegulv - 14.800 besøgende (ca. 6.500+ personer)
DISTORTION 2006 - 28 dansegulv - 8.900 besøgende (ca. 4.000+ personer)
DISTORTION 01>05 - 16>21 dansegulv - 4.500>6.500 besøgende /ca. 3.000+ personer
DISTORTION 2000 - 13 dansegulv - 3.700 besøgende / ca. 1.800+ personer

You haven't completed the steps for your Hosted Newsroom

You haven't entered a correct link to your helper.html file for your Hosted Newsroom. Go to Publish and complete the steps.