Det Kriminalpræventive Råd

DKR giver input til regeringen om ungdomskriminalitet

Pressemeddelelse   •   Dec 15, 2015 06:00 CET

De seneste måneder har DKR indhentet viden og erfaringer fra ind- og udland for at stille viden til rådighed for regeringen, der har varslet en reform af indsatsen mod ungdomskriminalitet.

Kriminelle unge håndteres bedst i det sociale system. Tiltag om ungdomsdomstol og sænkning af den kriminelle lavalder er i bedste fald uden effekt. Og så ligger der et uudnyttet potentiale i genoprettende retfærdighed som indsats over for kriminalitetstruede unge.

Det er bare nogle af pointerne i DKR’s input til regeringen, der har varslet en reform af indsatsen mod ungdomskriminalitet. Input, som DKR netop har sendt til relevante ministre.

”Regeringen har efterspurgt fagligt input til indsatsen over for unge kriminelle, herunder den hårde kerne. Det imødekommer vi ved at bidrage med et overblik over, hvordan man mest effektivt kan forbedre indsatsen mod ungdomskriminalitet,” siger formand for DKR Linda Nielsen og fortsætter:

”For vi anerkender, at det kan være en god ide at se på en mere konsekvent indsats over for den hårde kerne, selv om den gruppe er relativt lille, og ungdomskriminaliteten generelt falder.”

Unge håndteres bedst i socialt system

En af DKR’s pointer er, at unge bedst kan håndteres inden for sociallovgivningens rammer. Her er der nemlig et helhedsorienteret syn på unge kriminelle, der både tilgodeser balancen mellem konsekvens og forebyggelse.

Samtidig er der faktisk rig mulighed for at udvise konsekvens – det bliver bare ikke udnyttet tilstrækkeligt i dag. Tiltag som fx netværksmøder kan blive udnyttet mere optimalt. Med den nyeste satspuljeaftale bliver adgangen til magtanvendelse over for anbragte børn udvidet, og det tilgodeser ønsket om mere konsekvens i håndteringen af unge kriminelle.

DKR peger desuden på, at tiltagene om at sænke den kriminelle lavalder og indføre ungdomsdomstole i bedste fald er uden effekt – og måske snarere risikerer at lede til øget ungdomskriminalitet.

Og så peger DKR på brugen af genoprettende retfærdighed over for kriminalitetstruede unge, som flere lande har haft gode erfaringer med. Tilgangen varetager både hensynet til offeret og gavner retsfølelsen.

”Der ligger en kæmpe mulighed i principperne om genoprettende retfærdighed. Det er en god måde til at få de unge til at anerkende den skade, de har gjort. Det kunne godt udbredes til hele vores tilgang til de unge," siger formand for SSP-samrådet, Jørgen Pedersen.

”Jeg er glad for, at DKR går ud på den her måde. DKR repræsenterer jo en samling mennesker, der har en masse viden i det her felt. Jeg hæfter mig særligt ved, at konsekvensen skal stå på mål med, hvad barnet forstår. Det er jo børn, vi har med at gøre,” siger forstander Peter Rødbro Johannessen på den psykiatriske behandlingsinstitution Dyssegården og tidligere afdelingsleder for de sikrede afdelinger på Sølager.

Fakta: Hovedpointer fra DKR:

  • Det er vigtigt, at unge kriminelle hurtigt oplever konsekvente reaktioner. Det gøres bedst inden for det sociale system, fordi det bedst tilgodeser balancen mellem konsekvens og forebyggelse.
  • Der er rig mulighed for at udvise konsekvens inden for sociallovgivningen, men det udnyttes ikke tilstrækkeligt i dag. Tiltag som fx netværksmøder er konstruktive muligheder.
  • Det er vigtigt med skræddersyede løsninger. Generelle indsatser har det med at ramme ved siden af den hårde kerne.
  • Med den nyeste satspuljeaftale udvides adgangen til magtanvendelse over for anbragte børn – det tilgodeser ønsket om mere konsekvens i håndteringen af unge kriminelle.
  • Kommunerne har en bred vifte af muligheder, der ikke udnyttes tilstrækkeligt. VISO, den nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation, og Socialstyrelsen kan bl.a. bidrage med ekspertise og viden. Og der er inspiration at hente fra enkeltkommuner.
  • Der ligger et uudnyttet potentiale i principperne bag genoprettende retfærdighed. Flere lande har haft gode erfaringer, og det varetager både hensynet til offeret, stiller gerningsmanden til ansvar og gavner retsfølelsen.
  • Forskning peger på, at tiltag om at sænke den kriminelle lavalder og indføre ungdomsdomstol i bedste fald er uden effekt.

Det Kriminalpræventive Råd arbejder for at forebygge kriminalitet og skabe et tryggere samfund.