SWEDOOR JW

Døre i specialmål bliver standardvare

Pressemeddelelse   •   Maj 23, 2016 08:40 CEST

Byggetrenden peger på individuelle løsninger, og derfor udvider SWEDOOR nu sit standardsortiment til at indeholde langt flere døre i specialmål. Forhandleren kan nu meget nemmere imødekomme de efterhånden mange efterspørgsler på usædvanlige døre, og samtidig får slutbrugeren større frihed til at indrette efter behov.

Hele måden vi bygger og renoverer på er under forandring. I byggematerialebranchen ses en tydelig og voksende tendens til, at unikke løsninger i boligindretningen er i højsædet. Det gælder også indvendige døre, hvor efterspørgslen på utraditionelle dørløsninger, gerne i specialmål, er stigende. Ifølge dørproducenten JELD-WEN, som står bag dørbrand’et SWEDOOR, drejer det sig både om nybyggeri og renoveringsprojekter, hvor boligejerne fx ønsker større døråbninger ind til stuen eller mindre døre til særlige formål. Derfor udvider SWEDOOR nu sit standardsortiment med højere og bredere døre.

Udvidelsen i sortimentet gælder alle SWEDOORs indvendige døre og karme i ADVANCE-LINE-serien. Hele spændet i det nye, udvidede sortiment for hængslede døre går fra 525x1640 mm til 1025x2340 mm, mens skydedøre fås helt op til 1225x2340 mm.

Denne udvidelse giver et væld af nye indretningsmuligheder og gør det lettere for forhandleren at imødekomme de mange forskellige dørønsker fra slutbrugere. Samtidig sparer slutbrugeren turen forbi en tømrer eller snedker, fordi døre i specialmål kan nu bestilles direkte hos forhandleren.

SWEDOOR er Danmarks førende dørbrand inden for indvendige døre. Læs mere på www.swedoor.dk

Om JELD-WEN*

JELD-WEN er en af de førende, globale producenter af vinduer, døre og behandlede kompositplader og -paneler. Virksomheden opererer i mere end 20 lande med 3,5 milliarder dollars i indtægter, hvoraf halvdelen kommer fra lande uden for USA. Med hovedsæde i Charlotte, North Carolina, leverer virksomheden produkter, som forbedrer æstetikken og funktionaliteten på boliger og kommercielle bygninger. JELD-WENs fulde spænd af produkter har opnået adskillige priser og påtegninger for pålidelighed, innovation og ekspertise. Derudover bidrager JELD-WEN med løsninger, som giver exceptionel værdi for bygherrer, arkitekter og husejere i hele verden. 


* I Skandinavien markedsføres JELD-WENs produkter under varemærket SWEDOOR. Læs mere om SWEDOOR JELD-WEN på www.swedoor.dk.