SWEDOOR JW

Døre med flere formål skaber mere plads

Pressemeddelelse   •   Okt 28, 2016 14:26 CEST

Med lidt kreativ snilde kan døren nu blive en aktiv spiller i boligindretningen, for eksempel som spejl, tavle eller whiteboard. Døre med ekstra funktioner viser sig især praktiske i mindre boliger. 

Dørens rolle i hjemmet har udvidet sig. Fra kun at adskille to rum kan den nu gå ind og tage flere praktiske roller. Enten som indbygget spejl, der åbner op for ekstra plads i boligen, eller som kreativ tavle eller whiteboard, der med personlige tegninger og små huskelister, omdanner døren til levende kunstværker. Dørproducenten JELD-WEN, der markedsføres som SWEDOOR i Danmark, arbejder løbende med at præsentere nye og spændende dørløsninger:

- Det handler om at tænke muligheder frem for begrænsninger, og hvis man integrerer helt almindelige byggematerialer, som for eksempel døren, med boligens øvrige interiør, givet det nye indretningsmuligheder. Udvalget af døre med ekstra funktioner bliver hele tiden større, så det handler blot om at være lidt kreativ og tænke den klassiske åbne- og lukkefunktion på lige fod med andet interiør i hjemmet, siger Peter Sejling, salgsdirektør for Nordeuropa i SWEDOOR.

Tag de skjulte kvadratmeter i brug

Døre med flere funktioner er især det oplagte valg, når det kommer til at få det meste ud af boligens størrelse. Og ifølge Peter Sejling er det i høj grad folk fra storbyerne, der har fordele at hente ved at udskifte den klassiske dør med en model med muligheder:

- Netop når flere og flere foretrækker at flytte til de større byer og bo på mindre, men dyrere kvadratmeter, skal de sørge ekstra for at inddrage alt pladsen i boligen. Ved at integrere noget så simpelt som et spejl i døren, frigives ekstra vægplads, der skaber mere luft i rummene eller afviger pladsen til andre, nødvendige møbler, fortælle Peter Sejling.

Foruden de praktiske funktioner, som en dør kan indeholde i dag, er der samtidig andre måder at åbne op for den dyrebare plads. For eksempel med en skydedør, der på ganske diskret vis forsvinder ind i væggen og optager dermed minimal gulvplads. En anden mulighed er at vælge en glasdør, der lader lyset strømme ind og bidrager til en langt større rumfornemmelse i boligen. 

Om JELD-WEN*

JELD-WEN er en af de førende, globale producenter af vinduer, døre og behandlede kompositplader og -paneler. Virksomheden opererer i mere end 20 lande med 3,5 milliarder dollars i indtægter, hvoraf halvdelen kommer fra lande uden for USA. Med hovedsæde i Charlotte, North Carolina, leverer virksomheden produkter, som forbedrer æstetikken og funktionaliteten på boliger og kommercielle bygninger. JELD-WENs fulde spænd af produkter har opnået adskillige priser og påtegninger for pålidelighed, innovation og ekspertise. Derudover bidrager JELD-WEN med løsninger, som giver exceptionel værdi for bygherrer, arkitekter og husejere i hele verden. 


* I Skandinavien markedsføres JELD-WENs produkter under varemærket SWEDOOR. Læs mere om SWEDOOR JELD-WEN på www.swedoor.dk.