DONG Energy A/S

DONG Energy investerer i bioethanol-anlæg

Pressemeddelelse   •   Feb 25, 2013 07:30 CET

Pressemeddelelse fra DONG Energy A/S sendt kl. 07:30 mandag d. 25. februar 2013

Vedhæftede filer:




DONG Energy investerer i bioethanol-anlæg

Inbicon ved Kalundborg videreudvikles for cirka 15 mio. kr.


Der et stort marked for teknologi, som kan producere 2. generations bioethanol. Baggrunden er bl.a. at bioethanol globalt anses for at være et af de mest effektive redskaber i arbejdet med at reducere transportsektorens CO2-udledning. Derfor er DONG Energy nu klar til at ombygge og videreudvikle Inbicon-anlægget i Kalundborg. Investeringen udgør omkring 15 mio. kr.

 

"Særligt på markeder uden for EU er der en stigende efterspørgsel efter vores teknologi til at producere 2. generations bioethanol. Derfor har vi truffet beslutning om at videreudvikle anlægget i Kalundborg, da vi ser en øget rolle for anlægget til demonstration og udvikling," siger Henrik Maimann, Vice President i DONG Energy med ansvar for biobaserede teknologier.

 

50 procent mere

Ombygningen af Inbicon, samt brug af en ny gærtype, vil gøre det muligt at få 50 pct. mere bioethanol ud af en halmballe. Dermed bliver teknologien mere konkurrencedygtig.

 

Da den nye gærtype er såkaldt GMO-gær, vil der i forbindelse med ombygningen blive etableret en række sikkerhedsforanstaltninger, så der ikke er risiko for negativ påvirkning af miljøet.

 

"Vi skal naturligvis sikre os, at anlægget er designet til at håndtere genmodificeret gær, så det ikke pludselig ender i spildevandet. Det er en væsentlig del af ombygningen, at vi sørger for at tage alle forholdsregler," siger Henrik Maimann.

 

Inbicon-anlægget i Kalundborg fungerer som test- og demonstrationsanlæg, hvor interesserede kunder og samarbejdspartnere fra hele verden kan få teknologien demonstreret.

 

Den 4. februar offentliggjorde DONG Energy en ny partnerskabsaftale med det brasilianske selskab ETH Bioenergi. Brasilien er et strategisk vigtigt marked, fordi man her satser markant på biomasse, men endnu ikke har store erfaringer med 2. generations-teknologien.



Kontaktinformation:

Presserådgiver Morten Kidal

DONG Energy

99 55 95 83