DONG Energy A/S

DONG Energy's medarbejdere giver 110.000 kr. til Mødrehjælpen

Pressemeddelelse   •   Nov 26, 2010 12:29 CET

Pressemeddelelse fra DONG Energy A/S sendt kl. 12:29 fredag d. 26. november 2010

DONG Energy's medarbejdere giver 110.000 kr. til Mødrehjælpen


Sneen falder, december står for døren, og traditionen tro uddeler DONG Energy igen i år en juledonation til en velgørende organisation. I år er det Mødrehjælpen, der har modtaget en julecheck på 110.000 kr. Checken er en juledonation fra medarbejderne i energikoncernen.

DONG Energy har valgt, at 10 kroner af hver medarbejders julegave i år går til Mødrehjælpen. DONG Energy har så tilsvarende doneret et beløb, så checken i alt kunne lyde på 110.000 kr.

For Mødrehjælpen er donationen fra DONG Energy vigtig:

 

"Det, DONG Energy har doneret, er en stor hjælp. Det er et kæmpe løft i vores kampagne. Beløbet rækker til 100 familier, så det er en rigtig god start," siger Mads Roke Clausen, der er direktør i Mødrehjælpen.

 

For DONG Energy har det været vigtigt at give dette års juledonation til en organisation, der støtter familier særligt op til jul, hvor hverdagen kan være præget af dårlig økonomi og arbejdsløshed. Med donationen håber DONG Energy, at flere familier får en god jul.

 

Medarbejderdonationen til velgørende organisationer ved juletid er en tradition i DONG Energy.

Sidste år gik juledonationen til Frelsens Hær, og i 2008 var det Børnenes Kontor, der fik overrakt en julecheck fra DONG Energy.

 

DONG Energy er en af Nordeuropas førende energikoncerner med hovedsæde i Danmark. Vores forretning er baseret på at fremskaffe, producere, distribuere og handle energi og tilknyttede produkter i Nordeuropa. Vi beskæftiger omkring 6.000 medarbejdere og omsatte for knap 50 mia. kr. (EUR 6,6 mia.) i 2009. For yderligere information, se www.dongenergy.com



Kontaktinformation:

Yderligere oplysninger:

 

Pressemedarbejder Helene Aagaard

DONG Energy

helaa@dongenergy.dk

Tlf. 9955 9330

Media Relations