DONG Energy A/S

DONG Energy vinder prestigefyldt energipris

Pressemeddelelse   •   Sep 19, 2008 14:34 CEST

Pressemeddelelse fra DONG Energy A/S sendt kl. 14:34 fredag d. 19. september 2008

DONG Energy vinder prestigefyldt energipris

DONG Energy har vundet The Petroleum Economist Awards 2008 i kategorien Cleaner Energy Initiative of the Year 2007. Det danske selskab vandt prisen i skarp konkurrence med en række store internationale energiselskaber for dets indsats i det såkaldte Castor-projektet, som går ud på at opfange og udskille CO2 fra energiproduktionens røggas. 


DONG Energy er helt med i front, når det kommer til viden om opfangning CO2 fra røggasser - det vil sige Capture Capture-delen af den såkaldte CCS-proces, Carbon Capture and Storage. Med prisen fra the Petroleum Economist i kategorien Cleaner Energy Initiative of the Year 2007 har DONG Energy yderligere cementeret sin position som et af de førende energiselskaber på området.

 

"Vi har fået en pris, som sender et klart signal om, at vi er med blandt de førende virksomheder i verden inden for udvikling af ren kraftværksteknologi. Udmærkelsen viser også, at projektet har stor international bevågenhed", siger Anders Eldrup, adm. direktør i DONG Energy.

 

DONG Energy arbejder videre med at udvikle teknologien inden for rensning af røggassen, og målet er nu også at reducere energiforbruget i forbindelse med rensningen. Arbejde foregår fortsat på DONG Energys CO2 capture-pilotanlæg på Esbjergværket.

 

"Vi har i Castor-projektet opnået meget fine resultater, som vi vil bygge videre på, så vores processer i fremtiden bliver så effektive, at vi kan implementere løsningerne i reel energiproduktion. I vores CO2 capture-pilotanlæg på Esbjergværket har vi en unik forskningsplatform, som sætter DONG Energy i en gunstig position i forhold til vores konkurrenter," siger Anders Eldrup.

 

Prisen uddeles for tredje år i træk år af det anerkendte magasin Petroleum Economist.

 

Fakta om The Petroleum Economist Awards

Petroleum Economist Awards gives for tredje år i træk. Prisen uddeles af The Petroleum Economist, som er det førende magasin i markedsanalytisk dækning af den internationale Energiindustri. Prisen er en anerkendelse af de resultater virksomheder og enkeltpersoner i hele energiindustrien opnår. Kategorierne dækker en bred vifte af virksomhedsfunktioner inden for Energiindustrien. Læs mere her: www.petroleum-economist.com/awards.



Kontaktinformation:

For yderligere oplysninger, kontakt:

 

Media Relations

Ulrik Frøhlke

+45 9955 9560