Art Attack ApS

DRAMATISK DEBUT 2012 PÅ TEATER V - DE TRE FINALISTER ER FUNDET

Pressemeddelelse   •   Nov 29, 2011 16:35 CET

En nyuddannet dramatiker, en forelægger og ekspert i folkedrab (der tjener sin løn ved rengøring af Tivolis toiletter) og en danmarksmester i Poetry Slam. Disse er de tre finalister i Teater Vs store dramatiker konkurrence DRAMATISK DEBUT 2012.

Vinderen kåres SØNDAG den 4. DECEMBER, hvor juryens og publikums stemmer afgør, hvem der vinder 1. præmien på 100.000 kr. og opførelse af sit stykke på Teater V i februar-marts 2012.

DRAMATISK DEBUT er Teater V’s dramatikerkonkurrence, som finder sted hvert andet år. Juryen har i år valgt de tre finale-stykker ud blandt 45 indsendte manuskripter. Teater V glæder sig til at præsentere de tre nye dramatikere og til at kåre vinderen af Dramatisk Debut 2012. Det sker søndag den 4.december ved et brag af en fejring af den nye danske dramatik, når de tre finalestykker opføres i en "staged reading" (opførelse af stykkerne med manuskriptet i hånden på baggrund af 1 uges prøve).

Finalisterne i Dramatisk Debut 2012 er:

CAROLINE CECILE MALLING med stykket "Bag Hegnet"

SØREN DIXEN med stykket "Vanvid"

THORKIL JACOBSEN med stykket "Hele vejen hjem"

Om konkurrencen:

Dramatisk Debut 2012 er for alle, der ikke har haft dramatikerdebut. Det gælder også hvis man tidligere har skrevet i amatør- eller semiprofessionelt regi. Alle der har en passion for at skrive kan deltage i konkurrencen, efter de gældende retningsliner.

1. prisen er 100.000 kr. samt professionel debut på Teater V i foråret 2012.

2. prisen er et arbejdslegat på 10.000 kr. samt en uges workshop med professionelle teaterfolk.

3. prisen er et arbejdslegat på 5.000 kr. samt en uges workshop med professionelle teaterfolk.

Desuden uddeles en Publikumspris på 15.000 kr. Denne gives til det af de tre udvalgte finalemanuskripter som får flest stemmer fra det fremmødte publikum til readingen den 4.december.

Dramatisk Debut juryen:

Jakob Weis

(juryformand) Reumertvindende dramatiker, Janicke Branth, dramaturg og tidligere Rektor for Dramatikeruddannelsen i Aarhus, Lise Garsdal, cand.mag. i Teatervidenskab og Retorik, Pilou Asbæk, skuespiller, Mia Lipschitz, sceneinstruktør, Vivian Nielsen, dramatiker og instruktør samt Pelle Koppel, producent og teaterleder på Teater V.

Umiddelbart efter kåringen af vinderen den 4.december 2011, starter planlægningen af prøverne på vinderstykket, og stykket opføres på Teater V med urpremiere søndag den 26.februar 2012. Dramatisk Debut 2012 gennemføres med støtte fra bl.a. Bikubenfonden og Valby Lokalråd.

Ønskes yderlig information kontakt venligst Art Attack - Lena Hedegaard 20 33 75 07 el. Tine Bertelsen 26 15 60 51