DSB

DSBFirst Sverige på sporet

Pressemeddelelse   •   Sep 02, 2010 08:32 CEST

Danmarks Radio har her til morgen bragt en historie om, at økonomien i DSBFirst i Sverige ifølge DR 'er kørt af sporet'. Det er ikke korrekt.

DSB's svenske forretning – herunder DSBFirst Sverige AB – præsterede for regnskabsåret bedre, end det var budgetteret, og økonomien i selskabet følger således planen.

Når det fremgår af regnskabet, at selskabet samlet set kommer ud med et underskud på 16 millioner svenske kroner efter skat, skyldes det helt enkelt planlagte opstartsomkostninger i det første kontraktår. Det er helt efter bogen, at udgifterne i begyndelsen af en driftsperiode er større end i slutningen, mens kontraktindtægterne er på samme niveau over hele perioden.

DSBFirst Sverige har en kontrakt med udbudsmyndighederne på syv år startende 11. januar 2009 med mulighed for forlængelse i yderligere 2 år.

Danmarks Radio antyder desuden i historien, at underskuddet i 2009 for DSBFirst Sverige skulle udgøre et problem i forhold til de særlige regler, der gælder for DSB's aktiviteter i udlandet, nemlig at selskabet skal have en overskudsgrad på fem procent. Men overskudsgraden på fem procent gælder for hele kontraktperioden og altså ikke, som DR antyder, for det enkelte budgetår.

For yderligere information kontakt DSB Kommunikation og Presse på 2468 0000