Jesper Klit & Partners

DSV Miljø samler sine koncernaktiviteter i Sverige

Pressemeddelelse   •   Jun 22, 2011 10:55 CEST

DSV Miljø har gennem de seneste år oplevet en stærk vækst, specielt i den svenske del af koncernen, fra første svenske investering i 2006 og frem til i dag, hvor mere end halvdelen af den samlede omsætning, stammer fra de svenske aktiviteter. Der er fortsat et stort vækstpotentiale i Sverige, som DSV Miljø nu vil fokusere yderligere på at udvikle.
Bestyrelsen for DSV Miljø har derfor besluttet at samle alle koncernaktiviteter i det nyetablerede holdingselskab, DSV Miljø Holding AB, i Sverige. I den forbindelse er Per-Anders Hjort blevet ansat som CEO for DSV Miljø Holding AB og dermed for det samlede DSV Miljø. DSV Miljøs CFO Jørgen Andersen ansættes i DSV Miljø Holding AB og fortsætter dermed som koncern CFO, mens Jens Lundgaard fortsat har ansvaret for koncernens danske aktiviteter som administrerende direktør i DSV Miljø A/S.
Per-Anders Hjorts første opgave bliver at etablere det nye holdingselskab med en ny koncernledelse, der udover CEO Per-Anders Hjort og CFO Jørgen Andersen kommer til at omfatte nogle få stabsmedarbejdere i et nyt hovedkontor i Sydsverige.
Per-Anders Hjort er svensk, 52 år og kommer fra en stilling som bestyrelsesformand for SITA Sverige AB, der er en af de førende affaldshåndterings- og genbrugsvirksomheder i Sverige.
Han er uddannet B. Sc. Hydrogeology and Geotechnology og har arbejdet i energi-, affalds- og genbrugsindustrien siden 1984 både i Sverige og internationalt. Blandt andet har han været CEO for SITA UK, og CEO for SITA Sverige,.
Sverige er koncernens strategiske vækstområde, og beslutningen om at ansætte en svensk koncernchef og etablere hovedsæde i Sverige sker for at være tæt på kunderne og skabe fokus på vækstmarkedet.
Udviklingen af aktiviteterne i Danmark fortsætter uændret med Roskilde som det danske omdrejningspunkt.
Per-Anders Hjort tiltræder sin stilling den 7. september 2011.
Yderligere oplysninger hos DSV Miljøs bestyrelsesformand Leif Tullberg tlf. +45 47 52 47 00. Eller mobil 40 64 69 00