Dyrenes Beskyttelse

Dyrenes Beskyttelse bakker om op rapport, der skal nedbringe den høje pattegrisedødelighed

Pressemeddelelse   •   Feb 11, 2011 09:57 CET

Dyrenes Beskyttelse bakker op om resultaterne i en rapport om pattegrisedødelighed fra Århus Universitet. Foreningen undrer sig dog over, at rapporten er sendt i høring.

I foråret 2010 kom det frem, at Danmark er indehaver af en alarmerende verdensrekord. Den intensive svineproduktion i Danmark koster nemlig hver dag 25.000 pattegrise livet. 
For at nedbringe den høje dødelighed blev en forskergruppe ved Århus Universitet bedt om at belyse problemstillingen, således at både fødevareministeren og justitsministeren kunne få en faglig baggrundsviden, der kunne klæde dem på til at vende den sørgelige udvikling.
Rapporten er nu udkommet og sendt i høring, og Dyrenes Beskyttelses høringssvar bakker fuldt op om rapportens konklusioner og anbefalinger.

"At Danmark har verdens højeste dødelighed blandt pattegrise kan ingen være tilfreds med. Dyrenes Beskyttelse har fra start af glædet sig over, at området én gang for alle blev grundigt belyst. Rapporten er udarbejdet af 16 uvildige forskere med en stor ekspertise på området, og Dyrenes Beskyttelse tilslutter sig i høringssvaret forskernes vidensbaserede uvildige forslag til, hvad der kan gøres for at nedbringe pattegrisedødeligheden", siger Pernille Fraas Johnsen, dyrevelfærdschef i Dyrenes Beskyttelse.

  • Rapporten konkluderer blandt andet, at de store kuldstørrelser betyder, at flere af de pattegrise, der fødes, er svage eller underudviklede og har en øget risiko for at dø under eller efter fødslen. Rapporten beskriver, hvordan de grise, der dør efter fødslen, lider i op til et halvt døgn. Forskerne understreger i rapporten dette som et stort dyrevelfærdsmæssigt problem.

Dette bakker Dyrenes Beskyttelse fuldt op om, og foreningen opfordrer til, at der hurtigst muligt sættes initiativer i gang, så den høje dødelighed i den danske svineproduktion kan nedbringes.

  • Rapporten foreslår ligeledes direkte avl for overlevelse. Dette forslag bør efter foreningens opfattelse sættes i værk med det samme, dog bør det ske inden for en ramme, hvor søerne ikke føder flere grise, end de selv kan passe. Så længe søerne får for store kuld, er der nemlig behov for ammesøer. Dyrenes Beskyttelse tager kraftigt afstand fra brugen af ammesøer, da disse søers velfærd - som beskrevet i rapporten - er ringe.
  • Dyrenes Beskyttelse understreger i høringssvaret også forskernes pointering af, at søer får flere dødfødte grise, når søerne skifter mellem løsdrift i drægtigheden og fiksering under faring. Denne pointe bør efter foreningens opfattelse føre til, at søerne også holdes i løsdrift under faring og diegivning. Dyrenes Beskyttelse mener yderligere, at overvågning af faringer vil kunne lede til mindre dødelighed.

I høringssvaret til Fødevareministeriet understreger Dyrenes Beskyttelse dog, at man er betænkelig ved, at en rapport som denne sendes i høring, da det giver det indtryk, at en redegørelse udarbejdet af eksperter er til forhandling.

Yderligere information:

Dyrevelfærdschef Pernille Fraas Johnsen, Dyrenes Beskyttelse, tlf.: 33 28 70 52.
Journalist og pressemedarbejder Ida Maria Just, Dyrenes Beskyttelse, tlf.: 33 28 70 55.