A:larm Music ApS

Efterklang + Efterkids

Pressemeddelelse   •   Okt 12, 2010 12:00 CEST

Se Videoer, Doner og Support Musikundervisning

Vi har netop offentliggjort vores seneste projekt EFTERKIDS på www.efterkids.com

Efterkids har som formål at øge opmærksomheden på behovet for gratis musikundervisning i de danske folkeskoler og offentlige skoler verden over. Det er samtidig en invitation til talentfulde børn om at samarbejde og tage del i Efterkids projektet. Vi forsøger ligeledes at indsamle penge til formålet.

Ingen af os i Efterklang har nogensinde studeret musik på et højere niveau. Havde det ikke været for motiverende musiklærere i vores folkeskoler, var vi ikke, hvor vi er i dag. Men det er kun ét lille positivt resultat af musikundervisning i folkeskolerne. Flere studier har vist, at musikundervisning i skoler har en stor betydning for børn. Det skaber succes fagligt, socialt og generelt i livet. Hvis du har lyst til at læse mere om emnet så er dette et godt sted at starte: http://www.childrensmusicworkshop.com/advocacy/benefits.html

Efterkids tog sin begyndelse i februar 2010, hvor vi sammen med 6 talenfulde børn fra Special Music School (P.S. 859) in New York opførte vores to sange Natural Tune og Full Moon. Det hele var ret high-tech da Efterklang blev projekteret på en storskærm bag børnene og alt kommunikation foregik via Skype. Efterklangs og Efterkids fælles version af Full Moon og Natural Tune kan ses på www.efterkids.com.

Som nævnt håber vi at kunne indsamle lidt penge til formålet og den første indsamling går netop til Special Music School i New York. De har brug for en computer og kompositorisk software til deres elever. Alt donation foregår via www.efterkids.com.

Udover de to videoer og muligheden for at donere indeholder www.efterkids.com også gratis undervisningsmateriale til Natural Tune og Full Moon. Vi håber at flere børn og musiklærere verden over har lyst til at tage del i Efterkids projektet. Siden vores samarbejde med børnene fra Special Music School har vi spillet med 6 tyske børn på dette års Traumzeit Festival og vi har også et kommende Efterkids event på vej i Polen.
http://www.alarmmusic.dkPressekontakt
Mads Rosted
99 340 700


A:larm music
Enghavevej 40, 4 sal
1674 København V
Danmark