Region Nordjylland

Egon Pleidrup Poulsen er død

Pressemeddelelse   •   Nov 04, 2010 09:19 CET

Regionsrådsmedlem Egon Pleidrup Poulsen (S) er død, 59 år. Han druknede i forbindelse med en fisketur på Nordsøen.

Egon Pleidrup Poulsen havde kun siddet i Regionsrådet i ti måneder. Han blev indvalgt med 9294 personlige stemmer - det tredjehøjeste i Nordjylland.

Inden da havde han siddet i Morsø Kommunalbestyrelse i 24 år – de sidste 12 år som borgmester. Han var også formand for Kommune Kontakt Rådet. 

I foråret opstillede Socialdemokraterne i Thisted-kredsen desuden Egon Pleidrup Poulsen som kandidat til Folketinget.

I regionsrådet sad han i Forretningsudvalget. Desuden var han af Regionsrådet udpeget til følgende hverv: 

Bestyrelsen for Dansk Skaldyrscenter, den Erhvervsdrivende Fond Morsø Behandlerhuse, LAG Thy-Mors, VUC Thy-Mors og Vækstforum Nordjylland. 

I hans sted indkaldes nu et nyt medlem af Regionsrådet. Det bliver Bent Sørensen, tidligere regionsrådsmedlem og tidligere borgmester i Hals.