DR Kommunikation

Ekstra julekoncert med Sigurd Barrett

Pressemeddelelse   •   Sep 27, 2010 10:37 CEST

I år er det 10 år siden, at Sigurd Barrett og DR SymfoniOrkestret første gang stod på scenen ved de populære julekoncerter. Og selvom showet har ændret indhold og skiftet gæstesolisterne ud fra år til år er grundidéen om at formidle klassisk musik til børn og barnlige sjæle stadig fuldstændig intakt.

Sidste år havde koncerterne fx besøg af de fire primadonnanykkende operastjerner fra programmet 'Sigurd og Operaen' og i årene forinden har både Abekongen fra Kina og Michala Petri, udklædt som posedame, gæstet showet. Men hvad der venter publikum i år, vil DR ikke afsløre endnu - sikkert er det dog, at Sigurd Barrett, Bjørnen Bjørn, DR SymfoniOrkestret og cirka tohundrede syngende nissepiger finder vej til scenen i Koncerthusets Koncertsal.

Om DR Jul med Sigurd
Julefamiliekoncert med Sigurd Barrett, som titlen var i 2000, blev det første år dirigeret af Giordano Bellincampi. Lige siden har det dog været DR PigeKorets chefdirigent Michael Bojesen, der har haft ansvaret for at holde sammen på de musikalske påfund og solistiske indslag og han er også at finde ved årets tre koncerter i KOncerthuset og den efterfølgende turné rundt i hele landet.

DR Jul med Sigurd
Koncerthuset, Koncertsalen

Sigurd Barrett
DR SymfoniOrkestret
DR JuniorKoret og DR SpireKoret
Dirigent: Michael Bojesen

Søndag 5. december kl. 13 (EKSTRAKONCERT)
Søndag 5. december kl. 15 (få billetter)
Søndag 5. december kl. 17 (få billetter)

Billetsalget til ekstrakoncerten starter tirsdag 28. september kl. 10 på dr.dk/koncerthuset og Billetnet.