Dansk El-Forbund

Elektriker får erstatning for Grindsted-forgiftning

Pressemeddelelse   •   Aug 24, 2010 09:04 CEST

En elektriker blev forgiftet af kviksølv under sit arbejde på BASF’s fabrik i Grenaa, hvor Grindstedværket flyttede til, efter det blev lukket. Arbejdsskadestyrelsen har tilkendt elektrikeren en godtgørelse for 10 procents men.

Elektriker Arne Andersen var ansat i BASF’s elværksted. Meget af hans tid gik med at arbejde på BASF’s B2-afdeling. I produktionen af B2-vitaminer blev der anvendt store mængder kviksølv, hvilket udsatte medarbejderne for giftige kviksølvdampe. Arne Andersen var i gennemsnit én til to timer om ugen i B2-afdelingens kviksølvafdeling.

Arbejdet for BASF i Grenaa i de giftige kviksølvdampe i over 25 år har betydet, at den nu 59-årige Arne Andersens koncentrationsevne og hukommelse er blevet dårligere. Arbejdsskadestyrelsen har derfor afgjort, at han er berettiget til en godtgørelse for 10 procent nedsat arbejdsevne.

- Der var regler derinde, og de skulle overholdes. Man skulle have maske på. Gik man med helmaske på, måtte man kun være der tre timer ad gangen. Havde man halvmaske på, måtte man være der i lidt længere tid, fortæller Arne Andersen.

Utilstrækkelig sikkerhed

Men sikkerhedsprocedurerne var ikke tilstrækkelige. Ofte var koncentrationen af kviksølv alarmerende høj, og derved blev Arne Andersen indimellem udsat for forgiftning af det flydende metal.

- Jeg fik den største koncentration, lige da de lukkede B2-afdelingen i 1997, og hele anlægget skulle rengøres, efter at det var lukket ned.

Rengøringen foregik med varmt vand, men det viste sig senere, at den varme vanddamp var med til at højne koncentrationen af kviksølvdampe i luften. Det var der, jeg fik et helt stort skud, fortæller den nu 59-årige elektriker.

- Den dag kunne jeg mærke, at den var helt gal. Da havde jeg det ikke godt, og jeg var omtumlet resten af dagen. Jeg havde det, som om jeg var fuld. Jeg var lidt ved siden af mig selv og havde hovedpine og et ubehag. Jeg fik taget urinprøver og blodprøver hos lægen, og det blev meldt, som det skulle, gengiver Arne Andersen.

Siden begyndte han at lide af koncentrationsbesvær og hukommelsestab. Det arbejde, han tidligere havde udført med styringer, kunne han til sidst ikke længere klare. Arne Andersen blev i stedet sat til opgaver, der ikke krævede så stærk koncentrationsevne.

Arne Andersen var ansat i BASF i Grenaa fra 1978 til 1994 og igen fra 1996. I 1996 skulle BASF igen skære ned i medarbejderstaben. Alle elektrikere blev overført til job hos den lokale installatør, som servicerede virksomheden. Arne Andersen udførte de samme arbejdsopgaver som før, nu blot for en anden arbejdsgiver. Her arbejdede Arne Andersen, indtil BASF lukkede værket helt i 2005.

Vigtigt med dokumentation

- Jeg havde ikke regnet med at få nogen godtgørelse. Så det var helt overvældende. Grunden til, at jeg deltog, var, at jeg senere måske får andre følgesygdomme. I dag har jeg koncentrationsproblemer, men kviksølvforgiftninger kan blandt andet også nedbryde knogleled. Det er der en af mine kolleger, der har fået problemer med. Har man været

igennem undersøgelserne, kan man nemmere konstatere det, hvis der er tale om følgesygdomme. Og så bliver det nok nemmere at få hjælp, siger Arne Andersen.

Også hos Dansk El-Forbund understreger man vigtigheden af at få det dokumenteret hos en læge, hvis man selv har mistanke om, at man har erhvervsbetingede lidelser. Det kan for eksempel være på en arbejdsmedicinsk klinik, hvor man har ekspertise i at kæde fysiske skader sammen med arbejdsforhold.

- Arbejdsskadestyrelsen er meget striks med, at der skal være dokumentation. Det er den sygemeldte, der skal kunne dokumentere årsagssammenhængen. Man skal altså bevise, at de problemer, man har, skyldes den påvirkning, man har været udsat for. Det er især et problem i forhold til erhvervsbetingede lidelser, der opstår over tid, siger Lotte Fischer, der er socialrådgiver i Dansk El-Forbund.

Fakta om BASF i Grenaa

- Op igennem 1960’erne og 1970’erne blev flere medarbejdere på Grindstedværket, der producerede vitaminer, udsat for massive kviksølvforgiftninger. I 1973 blev produktionen flyttet fra Grindsted til Grenaa. Få år senere overtog BASF-koncernenfabrikken.

- I produktionen af bl.a. B2-vitaminer blev der anvendt store mængder kviksølv. Dele af produktionsområderne blev forurenet og medarbejdere udsat for giftige kviksølvdampe.

- I 2008 kom det frem, at embedslæger havde fundet meget sundhedsskadelige niveauer af tungmetal i flere ansattes blod og urin. Embedslæger og Arbejdstilsynet advarede ledelsen, men det blev hemmeligholdt for medarbejderne.

- I Grenaa blev der produceret B2-vitaminer fra 1978 frem til 1997, hvor BASF besluttede at koncentrere sig om at producere C-vitaminer. I 2005 lukkede BASF produktionen i Grenaa helt.

Læs mere i fagbladet Elektrikeren 05 2010, side 32-34

http://viewer.zmags.com/publication/7be5bbac#/7be5bbac/32

Fakta om Dansk El-Forbund:

Dansk El-Forbund organiserer over 30.000 elektrikere og faglærte inden for beslægtede faggrupper, som blandt andet alarm- og sikkerhedsteknikere. Dansk El-Forbund arbejder for at forbedre arbejdsvilkårene på arbejdsmarkedet.

Forbundet blev grundlagt i 1893 og er medlem af LO. Dansk El-Forbund har hovedkontor på Frederiksberg og 13 lokale afdelinger over hele landet og udgiver fagbladet Elektrikeren.