Musikhuset Aahus

En af Skandinaviens mest underskønne stemmer, der gæster Musikhuset Aarhus

Pressemeddelelse   •   Nov 19, 2010 11:17 CET

Sissel Kyrkjebø
Mandag 21. marts 2011 kl. 19.30 i Store Sal
Forsalget åbner mandag 22. november kl. 10
Billetsalg: Musikhuset Aarhus 89 40 40 40 eller via billetlugen.dk

Det er en af Skandinaviens mest underskønne stemmer, der gæster Musikhuset Aarhus’ Store Sal til marts. Sissel Kyrkjebø har netop udgivet albummet "Til Deg"; de nye sange tager hun med på turné, hvilket i denne forbindelse også bringer hende forbi Århus. Som en ganske særlig gave til sine danske fans har Sissel indspillet sangen "Velkommen Hjem", der er en duet med vores egen Poul Krebs. Sangen er udgivet som førstesingle til albummet. 

Til Deg er Sissel Kyrkjebøs første soloalbum siden 2005, og i den forbindelse skal hun naturligvis ud og møde sit danske publikum. På turnéen kommer besætningen til at bestå af keyboard/flygel, guitar, percussion og bas. Publikum får præsenteret helt nyt og spændende materiale – og med garanti også nogle af klassikerne fra Sissel Kyrkjebøs store bagkatalog. Det kan det århusianske publikum så glæde sig til at opleve, efter hun har spillet i Norge op til jul og Sverige i starten af det nye år. Så det bliver både en solist og et orkester i topform, der lægger vejen forbi Musikhusets Store Sal til marts.
Sissel Kyrkjebø kan snart se tilbage på 25 fantastiske år som international kunstner i absolut topklasse. Siden hun sang sig ind i alles hjerter som en del af pauseunderholdningen til Eurovision Song Contest i Bergen i 1986 er det kun gået fremad. 

International stjerne
I en tid med svigtende pladesalg er Sissel Kyrkjebø stadig bemærkelsesværdigt populær. Sidste år indspillede hun sammen med en anden populær norsk sanger, Odd Nordstoga, pladen "Strålande Jul". Og pladen kunne med over 350.000 solgte eksemplarer notere sig et helt igennem forrygende salg, hvilket sætter en tyk streg under Sissel Kyrkjebøs fortsatte popularitet. 
Hun slog for alvor igennem uden for Norge, da hun sang til både åbnings- og afslutningsceremonien ved Vinter-OL i Lillehammer i 1994. Den spanske verdensstjerne Placido Domingo hørte hende i denne sammenhæng og få dage efter genindspillede de sangen "Se Ilden Lyse" – den officielle sang til vinterlegene – i en engelsk udgave, der fik titlen "Fire In Your Heart". Siden er det blevet til optrædener med internationale koryfæer såsom Charles Aznavour, José Carreras, Neil Sedaka, Brian May fra Queen, Bryn Terfel, Josh Groban, Diana Krall, Russell Watson and The Chieftains. Hun har endvidere medvirket på soundtracket til storfilmen Titanic og hendes vidunderlige stemme var en medvirkende årsag til, at rapperen Warren G. fik et verdensomspændende hit med sangen "Prince Igor" i 1998. 

Arrangør: Musikhuset Aarhus

Billeder kan downloades fra: http://presse.musikhusetaarhus.dk
Yderligere information, kontakt venligst Musikhuset Aarhus, 
Kommunikationsafdelingen: 
Helle Nørgaard på 89 40 90 07
Steen Larsen-Ledet på 89 40 90 15
Kristian Rørbæk Thrane på 89 40 90 13

http://musikhusetaarhus.dk

Pressekontakt
Steen Larsen-Ledet
89409015


Musikhuset Aarhus
Thomas Jensens Allé 2
8000 Århus C
Danmark