Isobar

EnergiMidt fighter for ny ung målgruppe

Pressemeddelelse   •   Nov 30, 2011 10:47 CET

Man kan spørge sig selv om, hvad Counterstrike har med et energiselskab at gøre. EnergiMidt afholdte i weekenden EM Superstars, en Counterstrike konkurrence, som energiselskabets bredbåndskunder var inviteret til at deltage i.

”Vi plejer at benytte os af traditionel markedsføring; en brochure med et godt tilbud” siger Jane Vraa Baiemler, marketingkoordinator hos EnergiMidt.

Nu vil energiselskabet imidlertid gerne have kontakt til de unge forbrugere, og de måtte derfor tage helt nye midler i brug.

”Vi ved, at de unge, der spiller online spil, ved meget om internetforbindelser. Vi ved også, at de unge har stor indflydelse på forældrenes valg af bredbånd. Så for at fortælle, at vi sælger mere end strøm – vi sælger også underholdning - har vi via Counterstrike taget kontakt til målgruppen på en helt ny måde. En måde som taler direkte til dem og engagerer dem” forklarer Jane Vraa Baiemler.

Sejt at ha’ fiber
At valget faldt på Counterstrike er ikke en tilfældighed. Det er ét af de mest spillede spil på nettet og det, man spiller i store turneringer.

”Når teenagerne kun kan spille hjemme hos de kammerater, der har fiber, bliver det sejt at have et hjem med fiberbredbånd. På den måde får vi målgruppen til at tage stilling til hvilken internetforbindelse, der skal være i deres hjem - og det øger efterspørgslen” fortæller Jane Vraa Baiemler”.

Til at føre idéen ud i praksis har EnergiMidt allieret sig med digital reklamebureauet Isobar. Bureauet har blandt andet stået for kampagnesitet og faciliteret turneringen.

”Det er korrekt set af EnergiMidt at tale til målgruppen i øjenhøjde, så de associerer sig med brandet og involverer sig i produktet. Deltagelsesprocenten af weekendens event taler jo sit eget tydelige sprog, hvor 45 hold dystede mod hinanden” vurderer adm. direktør hos Isobar Kasper Åkerlund.

Isobar er et full-service digitalt reklamebureau. Vi gør outdoor, TV og print levende.