Epson Danmark

Epson opnår Eco Passport by Oeko-Tex®-certificering

Pressemeddelelse   •   Nov 29, 2016 13:54 CET

Epsons blæk og printere har opnået den internationale Oeko-Tex® Associations Eco Passport[1]-certificering for sikre og bæredygtige tekstilkemikalier. Oeko-Tex® Eco Passport er en internationalt anerkendt sikkerheds- og miljømæssig certificering for producenter af kemikalier til tekstilbehandling og kemiske sammensætninger som farvestoffer, tilsætningsstoffer, blæk, efterbehandlingsstoffer og vaskemidler.

Før tildeling af Eco Passport udfører Oeko-Tex en omfattende test for skadelige stoffer i tekstiler og tekstiltilbehør, der er baseret på en lang række kriterier og sikkerhedsstandarder.

Oeko-Tex® Eco Passport giver slutbrugere og kunder certificeret sikkerhed for, at Epsons inkjetprintere og blæk har opnået høje standarder for miljømæssig bæredygtighed og er fri for skadelige stoffer. Epsons certificerede Eco Passport-blækprodukter omfatter UltraChrome DS-blæk til SureColor SC-F6000-, SC-F6200-, SC-F7000-, SC-F7100-, SC-F7200- og SC-F9200 seriens farvesublimeringsprintere samt UltraChrome DG-blæk og tilsætningsstoffer til klargøring af stofmaterialer til SureColor SC-F2000-beklædningsprinteren.

Henning Ohlsson, direktør for Epson Corporate Social Responsibility (CSR) for Europa, Mellemøsten og Rusland (EMEAR), udtalte: "Epson er glade for at være blevet tildelt et Eco Passport fra Oeko-Tex®. Epson forsøger hele tiden at bidrage til et bæredygtigt samfund ved at reducere den miljømæssige påvirkning af deres produkter og tjenester. Med Eco Passport-certificeringen giver vi vores kunder tillid og sikkerhed for, at vores tekstilblæk og printere opfylder de højest mulige internationale sikkerhedsstandarder.

"Miljø er af afgørende betydning for Epson. Som en del af vores engagement inden for bæredygtighed har Epson skitseret deres Miljøvision 2050, der har 90 % reduktion i udslip af CO2 som mål i livscyklussen af alle vores produkter og tjenester i 2050. Epson har allerede gjort store fremskridt mod at reducere miljøpåvirkning på tværs af deres produkter og produktionsprocesser."

Epson, som tilbyder en række inkjetprintere, der er udstyret med virksomhedens effektive Micro Piezo-teknologi, fremmer digitaliseringen af tekstil- og beklædningsudskrivning. Virksomhedens farvesublimeringsprintere, beklædningsprintere og digitale inkjettekstilprintere kan udføre nøjagtig farvegengivelse på tekstiler, hvilket er vanskeligt med analoge udskrivningsprocesser. De kan også gengive komplicerede designs ned til de fineste detaljer og samtidig afkorte udskrivningsprocessen.

For at sikre, at der leveres det samme høje niveau af produktkvalitet i alle lande og områder i verden, har Epson etableret en ensartet kvalitetssikring og politikker til administration af produktsikkerhed. Epsons produktsikkerhed og miljømæssige overensstemmelseskrav er beskrevet i EQS Epson Quality Standard. Dette omfattende sæt af ensartede standarder er implementeret overalt i Epson Group. EQS angiver uafhængige kontroller, som virksomheden implementerer bredt for at opfylde eller overgå juridiske og lovgivningsmæssige krav i de enkelte lande.

[1] Eco Passport-certificeringssystemet blev lanceret efter Nissenken i juni 2016. I kølvandet på Oeko-Tex Standard 100 fulgte et verdensomspændende sikkerhedscertificeringssystem, Eco Passport, hvor tekstilvarer testes for skadelige stoffer. Eco Passport er en ny test- og certificeringsmekanisme, som producenter og leverandører af tekstilkemikalier kan bruge til at demonstrere, at deres farvestoffer, tilsætningsstoffer, efterbehandlingsstoffer og andre tekstilkemikalier kan anvendes i sikker og bæredygtig tekstilproduktion. Eco Passport-initiativet udgør en bekræftelse på overholdelse af de begrænsninger, der blev vedtaget i april 2016 vedrørende brugen af visse arylaminer[1] og for at sikre sikkerhed og bæredygtighed af kemikalier, farvestoffer og tilsætningsstoffer op igennem tekstilbranchens forsyningskæde.

Epson er en globalt førende og innovativ producent med fokus på at overgå brugernes forventninger med løsninger til forskellige markedsområder som kontor, hjem, forretning og industri. Epsons produktudbud strækker sig fra inkjetprintere, printersystemer og 3LCD-projektorer til industrirobotter, smart glasses og sensorsystemer og er baseret på originale kompakte og energibesparende præcisionsteknologier.

Med den japanskbaserede Seiko Epson Corporation i spidsen har Epson Group mere end 73.000 medarbejdere i 91 virksomheder verden over og er stolte over at kunne bidrage til det globale miljø og til de samfund, gruppen opererer i.
http://global.epson.com

Om Epson Europe

Epson Europe B.V., Amsterdam, er gruppens regionale hovedkvarter for Europa, Mellemøsten, Rusland og Afrika. Epson Europe opnåede med sine 1.700 ansatte i regnskabsåret 2013 en omsætning på 1.517 mio. EUR.
http://www.epson.eu