Epson Danmark

Epson PaperLab kommer til Europa

Pressemeddelelse   •   Nov 14, 2016 16:29 CET

Revolutionerer genbrug på kontoret ved at omdanne spildpapir til kontorpapir, der kan udskrives på, ved brug af en tørproces


Epson, den globalt førende innovator, viser PaperLab i Europa for første gang næste år. PaperLab er verdens første1 kompakte papirfremstillingssystem, som kan fremstille nyt papir fra sikkert destrueret spildpapir*2 med minimal brug af vand* 3.

PaperLab-konceptet bliver vist for første gang i Europa på CeBIT (Hannover 20.-24. marts) som en del af en større demonstration af Epsons seneste innovative kompakte, miljøeffektive, højpræcisionsteknologi til arbejdspladsen. Epsons globale præsident, Minoru Usui, vil deltage i CeBIT for at præsentere PaperLab og afsløre Epsons nyeste sortiment af innovativ teknologi til arbejdspladsen.

Minoru Usui, præsident for Epson, kommenterede "Med lanceringen af PaperLab har Epson engageret sig i at udvikle ægte innovativ, miljøeffektiv teknologi, som er designet til at transformereadfærdog praksisser på arbejdspladsen. PaperLab kan genanvende spildpapir på kontoret ved hjælp af en tørproces og skaber derfor et økosystem på kontoret, der reducerer CO2-udslippet, øger besparelser på indsamling, bortskaffelse og logistik, sørger for sikker bortskaffelse af fortrolige dokumenter og sparer vand, som sædvanligvis anvendes i store mængder i traditionelle genanvendelsesprocesser".

PaperLab bliver snart kommercielt tilgængeligt i Japan. Organisationer vil kunne bruge PaperLab til at fremstille papir i forskellige størrelser, tykkelser og typer fra kontorpapir og visitkort til papir, der er farvet og duftende. Lanceringsplanen for andre områder er endnu ikke fastsat.

"Som en del af sit engagement i bæredygtighed har Epson beskrevet sin Miljøvision 2050, målrettet med et mål om 90 % reduktion i CO2-udslip i alle vores produkters og tjenesters livscyklus", fortsatte Usui. "I mellemtiden implementerer Epson en række miljømæssige initiativer i tråd med Epson 25 Corporate Vision og bidrager til at implementere et langsigtet strategisk fokus på bæredygtighed med fire fokusområder, der omfatter produkter, produktion, et miljøvenligt lokalsamfund og nye perspektiver. Som en del af overgangen fra et "forretningsfirma" til et "samfundsmæssigt firma" er det Epsons mål at give sine kunder teknologier, der er effektive og kompakte og samtidig er præcisionsteknologier".

Epson har allerede gjort store fremskridt mod at reducere den miljømæssige påvirkning fra alle sine produkter og produktionsprocesser. I henhold til resultaterne for bæredygtighed i regnskabsåret 2015 har de indtil videre opnået 43 % reduktion i CO2 -udslip, 33 % reduktion i udledning af affald og 55 % reduktion i vandforbrug.

PaperLab-funktioner

1. Kontorbaseret genbrugsproces

Normalt genanvendes papir med en omfattende proces, der normalt involverer transport af spildpapir fra kontoret til et papirfremstillingsanlæg (genbrug). Med PaperLab forsøger Epson at afkorte og skabe en ny genanvendelsesproces på kontoret.

2. Sikker destruktion af fortrolige dokumenter

Indtil nu har organisationer måttet ansætte leverandører til at håndtere bortskaffelse af fortrolige dokumenter eller har destrueret dem selv. Med PaperLab vil organisationer på sikker måde kunne bortskaffe dokumenter onsite i stedet for at overdrage dem til en leverandør. PaperLab opdeler dokumenter i papirfibre, så oplysningerne på dem ødelægges fuldstændig.

3. Hurtig fremstilling af forskellige typer papir

PaperLab fremstiller det første nye ark papir på ca. tre minutter efter at have indført spildpapiret og trykket på knappen Start. Systemet kan fremstille ca. 14 A4-ark pr. minut og 6.720 ark på en 8-timers dag.

Brugerne kan fremstille en række forskellige typer papir for at opfylde deres behov, fra kontorpapir i A4- og A3-format i forskellige tykkelser til papir til visitkort, farvet papir og duftende papir.

4. Miljømæssig ydeevne

PaperLab fremstiller papir uden brug af vand. Normalt skal der bruges en kop vand til at fremstille et enkelt A4-ark. I betragtning af at vand er en værdifuld global ressource, mente Epson, at der var behov for en tørproces.

Desuden reduceres og forenkles genanvendelsescyklussen, når man genanvender papir onsite på kontoret. Brugere kan forvente at skulle købe mindre nyt papir og reducere deres CO2-udslip til transport.

PaperLab-teknologi

Epsons fundament bestående af kompakte, energibesparende højpræcisionsteknologier gør det muligt at udvikle små, energieffektive produkter, der giver enestående nøjagtighed og ydeevne. Med printerbaseret virksomhedsdrift, som omfatter alt fra forbrugeren til kontorer, kommercielle og industrielle sektorer, har Epson omfattende blæk- og medieekspertise og har desuden det, der skal til for at fremstille pålidelige, holdbare systemer, der fungerer stabilt.

Epson har desuden udviklet en tørfiberteknologi uden vand, en helt ny teknologigruppe, specifikt til PaperLab.

Tørfiberteknologi består af tre separate teknologier: fremstilling af fibre, binding og formning.

Fremstilling af fibre

Ved hjælp af en original mekanisme, omdannes spildpapir til lange, tynde bomuldslignende fibre. Denne proces ødelægger fortrolige dokumenter med det samme og fuldstændig. Da PaperLab ikke bruger vand, kræves der ikke nogen sanitære installationer. Den kompakte størrelse gør den nem at installere i et i back office eller i et udstyrsområde.

Binding

En række forskellige bindemidler kan føjes til fibermaterialet for at øge bindingsstyrken eller for at gøre papiret mere hvidt. Der kan også tilføjes farve, duft, brandhæmmende materialer eller andre egenskaber, der er nødvendige til et bestemt anvendelsesområde.

Formning

Brugerne kan fremstille kontorpapir i A4- eller A3-format samt papir til visitkort takket være formningsteknologien, som gør det muligt at styre papirets tæthed, tykkelse og størrelse.

Epson har som formål at hjælpe kunderne til øget driftseffektivitet ved at levere inkjetprintere til erhvervsbrug med høje hastigheder, lavt strømforbrug til lave omkostninger pr. side. Og ved at anvende PaperLab til at omdanne brugt papir til nyt, tror firmaet på, at kontorer af alle typer fundamentalt vil ændre den måde, de tænker på papir.

lKlik her for at se en film om produktkonceptet.

Epson er en globalt førende og innovativ producent med fokus på at overgå brugernes forventninger med løsninger til forskellige markedsområder som kontor, hjem, forretning og industri. Epsons produktudbud strækker sig fra inkjetprintere, printersystemer og 3LCD-projektorer til industrirobotter, smart glasses og sensorsystemer og er baseret på originale kompakte og energibesparende præcisionsteknologier.

Med den japanskbaserede Seiko Epson Corporation i spidsen har Epson Group mere end 73.000 medarbejdere i 91 virksomheder verden over og er stolte over at kunne bidrage til det globale miljø og til de samfund, gruppen opererer i.
http://global.epson.com

Om Epson Europe

Epson Europe B.V., Amsterdam, er gruppens regionale hovedkvarter for Europa, Mellemøsten, Rusland og Afrika. Epson Europe opnåede med sine 1.700 ansatte i regnskabsåret 2013 en omsætning på 1.517 mio. EUR.
http://www.epson.eu