ERP Danmark f.m.b.a.

European Recycling Party – 1 million gode grunde til at feste.

Pressemeddelelse   •   Okt 08, 2010 08:43 CEST

Den europæiske recycling organisation ERP – European Recycling Platform har i Danmark og 10 andre europæiske lande tilsammen indsamlet imponerende 1 million tons elektronik affald i år, og ERP har besluttet at fejre begivenheden med fuld strøm på:

Onsdag d. 20. oktober fra kl. 20:00 er der gratis koncert i Lille Vega med et par af den danske musikscenes mest spændende navne, de efterhånden veletablerede indierockere I Got You On Tape (vindere af P3 Prisen 2010) samt upcoming pop/rock bandet One Year From Home.

Eneste betingelse for at opnå gratis adgang til koncerten er, at koncertgængerne medbringer et stykke elektronik affald, fx et gammelt batteri, en mobiltelefon, en lommeregner, legetøj med batterier, et lysstofrør, et elektronisk armbåndsur, cykellygter, elkedler, elværktøj, en mikrobølgeovn, et tv-apparat eller lignende.

Billetterne udloddes efter ”først-til-mølle” princippet. Elektronik affald kan afleveres (og ombyttes til en billet) ved mobile indsamlingsstandere opstillet ved Vega lørdag d. 16.10 og søndag d. 17.10 kl. 10 – 17 samt mandag d. 18.10, tirsdag d. 19.10  og onsdag d. 20.10 kl. 14 – 20.

Martin Therkelsen, Adm. Direktør ERP Denmark ApS: ” ERP ønsker med denne koncert at markere, at vi har nået milepælen med indsamling af 1 million tons elektronik affald. Vort Recycling Party med lokale bands løber af stablen på næsten ens tid i de 11 europæiske ERP medlemslande. Målet er at feste - intet andet. Ingen løftede pegefingre om nødvendigheden af at aflevere sit elektronik affald til genanvendelse. Forbrugerne har med 1 million indsamlede tons i Europa vist, at de har forstået budskabet og taget det til sig”.

Koncertinformation
Dato/tid:
Onsdag d. 20. oktober kl. 20:00

Sted: 
Lille Vega, Enghavevej 40, 1674 København

Bands: 
I Got You On Tape
One Year From Home

Pris: 
Gratis – ved aflevering af 1 stk. elektronik affald ved den mobile
indsamlingsstation ved Vega i perioden 16. oktober – 20. oktober

Om ERP – European Recycling Platform
ERP - European Recycling Platform er Europas første pan-europæiske kollektive ordning for genindvinding af elektrisk og elektronisk udstyr også kaldet WEEE. ERP blev dannet i december 2002 af Braun, Electrolux, HP og Sony for at sikre sine medlemmer en korrekt implementering af WEEE direktivet til konkurrencedygtige priser.  Således er ERP kendetegnet ved innovative og effektive strategier for affaldshåndtering og behandling samt bortskaffelse.

ERP fik som den første kollektive ordning tilladelse til at operere i flere lande, hvorved de europæiske medlemmer sikres en række stordriftsfordele.
ERP er foreløbigt operativ i 11 lande: Østrig, Danmark, Frankrig, Finland, Tyskland, Irland, Italien, Polen, Portugal, Spanien og Storbritannien.
Yderligere information om ERP: www.erp-recycling.org

Yderligere information
For yderligere information kontakt venligst: 
Administrerende Direktør, ERP Danmark ApS Martin Therkelsen, tlf.: 24 98 43 67, email: martin.therkelsen@erp-recycling.org

eller

Bureauchef, Sylvester Hvid & Co., Kenneth Hansen, tlf.: 38 32 22 34, e-mail: kh@shc.dk