Call me

Få det bedste fra Sony i den nye smartphone Xperia Z

Pressemeddelelse   •   Feb 15, 2013 10:24 CET

Sony Mobile introducerede d. 8. januar deres nye flagskib: Premium-smartphonen Xperia Z. Nu er Xperia Z endelig landet i Danmark, og hos Call me starter vi forsalget i dag!

Innovativ multimedieoplevelse

Sony Xperia Z er stærk på multimediefronten – den præinstallerede “Walkman”-app giver mulighed for at opdage både online og offline indhold ved bare ét klik, og Sony har sørget for nye, smarte måder at dele indholdet på. Ved hjælp af NFC-teknologi kan man med Xperia Z nemt dele musik, billeder og videoer direkte fra mobilen til en række andre NFC-aktiverede Sony-enheder - f.eks. højtalere, TV og høretelefoner. Én berøring mellem Sony Xperia Z og et af de NFC-aktiverede headsets får musikken til at spille med det samme.

Xperia Z revolutionerer multimedieoplevelsen på smartphonen – som Kuni Suzuki, præsident og CEO for Sony Mobile, siger: ”Med Xperia Z samler vi over et halvt århundredes innovation af TV, billeder, musik, film og spilkonsoller og skaber en superphone-oplevelse, der i sandhed er enestående”.

Avanceret kamerateknologi

Sony har produceret digitalkameraer i mange år, og den ekspertise udnytter de nu i kameraet i Xperia Z. Mobilen indeholder nemlig et 13 megapixelkamera med Exmor RS til mobiler – verdens første billedsensor med HDR (High Dynamic Range)-video til smartphone. HDR og funktionen ”superior auto” sikrer, at man altid får de bedste billeder og videoer uanset lysbetingelserne. Og med den 5 tommer store Full HD-skærm med 1080p kan du genopleve alle de vigtigste øjeblikke og vise dem til venner og familie enten direkte på skærmen eller på tv’et.  

Skabt til lidt af hvert – mobilen er både støv- og vandafvisende

Xperia Z er fremstillet i lækkert, stilfuldt design med afrundede kanter og bløde overflader. Men under det delikate ydre gemmer der sig en hårdfør lille sag. På trods af at mobilen kun er 7,9 mm. tynd, er Xperia Z med hærdet glas og anti-shatterfilm modstandsdygtig over for det meste. Xperia Z er også behandlet med et særligt materiale, der gør den støv- og vandafvisende, og det gør Xperia Z til en af de mest hårdføre smartphones på det danske marked.

Forudbestil Xperia Z hos Call me.


Tal ordentligt - det koster ikke noget