Micro Technic A/S

Få styr på strømmen med iSwitch-on

Pressemeddelelse   •   Aug 31, 2012 10:10 CEST

Nu behøver du ikke længere frygte strømsvigt i dit sommerhus eller din bolig når du er bortrejst. Med iSwitch-on kan du overvåge elforsyningen via SMS.

Det er surt ikke at vide, hvad der sker i din bolig eller sommerhus når du er bortrejst. Et tordenvejr kan let få din HFI at slå fra, og dermed lade dig vende hjem til en optøet fryser og ødelagte madvarer, eller til et koldt og fugtigt hus.

Men nu kan du være helt rolig! Med iSwitch-on får du besked og kan få genskabt strømmen. Du og dine venner eller naboer kan modtage en SMS hvis strømmen til dit hus afbrydes, eller hvis der opstår brand. Du kan selv vælge andre typer alarmer, som du har brug for.

Nem og lettilgængelig overvågning

iSwitch-on er en GSM-baseret boks til overvågning, alarmoverførsel, varme/aircon styring, tyverialarm og generel fjernstyring af din bolig og alle dine ejendele ved brug af SMS meddelelser. Du kan styre det hele fra din smartphone eller tablet. 

Værdisikring for en beskeden investering

iSwitch-on kræver blot en mindre investering fra din side, og der medfølger udførlig dokumentation til installation og ibrugtagning. Et overvågningssystem til dit sommerhus, hvor du kan styre f.eks. elforsyningen koster typisk fra DKK 2.270,- inkl. moms. Kontakt os for et tilbud, som passer dine behov! 

Hør mere om iSwitch på E-12

iSwitch-on er designet og produceret af Micro Technic A/S, Danmark. Mød Micro Technic på årets elektronikmesse E-12, stand 1216, den 11. – 13. september, og se hvordan du kan bruge iSwitch-on i din ejendom. 

Du kan også læse mere om iSwitch-on her, eller kontakt Micro Technic for information og priser. 

Anvendelsesområder:

-  Huse og lejligheder

-  Sommerhuse og hytter

-  Campingvogne, campere og mobile homes

-  Speedbåde, turbåde og sejlbåde

-  Forretninger, lagre og pakhuse

-  Dyrehold (landbrug, dambrug m.v.)

-  Rensningsanlæg, miljøstationer

-  Kølehuse, industrivarelagre og industrianlæg

-  Kølevogne, lastbiler og containere

 

Micro Technic A/S, Danmark
www.iswitch.dk
Tlf.: (+45) 66 15 30 00
info@iswitch.dk

Micro Technic er en dansk elektronikproducent, der siden 1977 har produceret og udviklet industriel elektronik til danske og udenlandske kunder.

Micro Technic er en kompetent partner i alle faser af en produkts livcyklus: fra ide, design, prototype, volumenproduktion, produktionsmodning og udfasning med service og reparation. Virksomheden har egen udviklingsafdeling og kan tilbyde PCB layout og hardwareudvikling på kontraktbasis.  

Micro Technic har stor ekspertise indenfor indlejret (embedded) PC teknologi via egne standard produkter, herunder bl.a. PC/104 moduler, embedded PC systemer, GPRS dataloggere og industri-PC produkter.

www.micro-technic.com