Kongebro natursten A/S

Facader af skifer

Pressemeddelelse   •   Feb 21, 2011 21:26 CET

Naturskifer på facaden

Naturskifer i stedet for træ, fibercement og mursten til facader og gavle. Mange husejeres ønske om en helt vedligeholdelsesfri og eksklusiv beklædning til facade eller gavl, kan nu opfyldes med en håndkløvet naturskifer fra Kongebro Natursten A/S. skiferen skal aldrig males eller imprægneres og intet andet materiale har så lang en levetid, uden at forvitre eller blegne. Prisen er langt lavere end de fleste tror. 

Enkel montering til facaden og gavl:
Naturskifer er et anerkendt og gennemprøvet materiale der har været anvendt til tagdækning i flere hundrede år i Danmark.
Kongebro Natursten A/S har nu udviklet et meget enkelt montagesystem, hvor skifrene nemt og hurtigt kan monteres på facader og gavle. 
Skiferen monteres med et enkelt overlæg på en lægteopbygning og fastgøres med et specieludviklet beslag, eller med 2 skruer som dækkes af den overliggende skifer. Begge løsninger er meget enkle og kan udføres hurtigt. 

Naturskiferens diskrete skifer-grå overflade gør den meget populær, når der skal vælges facader til nybygning / tilbygning eller fx en ny galvbeklædning. Skiferens rustikke karakter, giver en overflade der veksler med lyset og årstidernes skiften. Overfladen udstråler eksklusivitet og er samtidig meget stoflig og levende. Og så har naturskiferen en ekstremt lang holdbarhed og tilføjer dermed værdi til byggeriet.

De naturskifer kvaliteter som kan anvendes i det danske klima, kommer fra verdens største naturskiferproducent Cupa Group i Nordvest Spanien. Når skiferen skal opsættes med enkeltoverlæg på facaden, skal den være tykkere end normalt, og specielt sorteret til formålet.
Naturskifer redder både æstetik og miljø

I modsætning til de gængse materialer til tag og facade, er naturskifer ikke fremstillet gennem en industriel proces. Skiferen skæres direkte ud af klippen og saves op, hvorefter den håndkløves i passende flager. Det er således det rene klippestykke, der monteres.
Når naturskiferen håndkløves med hammer og mejsel, er det meget en meget begrænset energi der anvendes ved fremstilling, og med en levetid på 100 år, anses naturskifer som et af verdens mest miljøvenlige byggematerialer.

Kontakt vedrørende denne pressemeddelelse: 
Direktør Erik Johansen, Kongebro A/S: telefon 43 55 12 15, mobil 40 59 52 86, www.kongebro.com 
Fotos i høj opløsning fås ved henvendelse til Erik Johansen