Klima- og Energiministeriet

Fælles erklæring fra Chris Huhne, Storbritanniens energi- og klimaminister og klima- og energiminister Lykke Friis

Pressemeddelelse   •   Feb 24, 2011 12:51 CET

Danmark og Storbritannien er enige om, at vores fremtidige økonomiske velfærd er afhængig af, at vi udvikler grønne jobs og slipper fri af olieafhængigheden.

Begge vores lande arbejder med radikale og gennemgribende planer for at gøre energiforsyningen fossilfri og fremme ny grøn innovation. Vi arbejder også sammen om initiativer som styrket energiforsyning i Nordsøregionen (North Seas Offshore grid) samt udviklingen af smart grids teknologier, alt imens vores erhvervsliv arbejder målrettet med udviklingen af ambitiøs offshore vindenergi.

Den danske ”Energistrategi 2050” udstikker en imponerende langsigtet plan for at realisere den danske regerings målsætning om blive uafhængig af kul, olie og naturgas i 2050. Øget energieffektivisering og mere vedvarende energi er helt centralt for at kunne levere disse resultater.

Storbritanniens koalitionsregering har vist vigtigheden af at gennemføre ambitiøse tiltag til at fremme lavemissionspolitikker (low carbon) hjemme, kombineret med at der sættes en langsigtet vision for omstillingen af økonomien.

En dybere og hurtigere omstilling til lavemissionssamfund kan sikre Europas forspring i det globale grønne kapløb. UK og Danmark kan dog ikke gøre dette alene. Derfor skal Europa-Kommissionens kommende ”2050 køreplan” kickstarte denne debat i EU ved at levere en omkostningseffektiv, troværdig og ambitiøs køreplan, som gør medlemsstaterne i stand til at tage de beslutninger, der vil stimulere lavemissionsinvesteringer, og som vil føre EU ud af den blindgyde, som det nuværende 20 pct. reduktionsmål er.

Uofficiel dansk oversættelse

Kontakt

Pressesekretær
Jesper Zølck Felbo
+45 50 87 48 81
jebzo@kemin.dk