Ministeriet for Børn og Undervisning

Fastholdelseskaravanen deler ud af erfaringerne

Pressemeddelelse   •   Okt 01, 2010 08:58 CEST

På konferencen ”Fastholdelse i uddannelse – Dialog & inspiration” præsenterer Fastholdelseskaravanen erfaringerne med at få flere minoritetsunge til at gennemføre en uddannelse.

Fastholdelseskaravanen har siden 2008 arbejdet med at få flere minoritetsunge til at gennemføre en ungdomsuddannelse.

På konferencen ”Fastholdelse i uddannelse – Dialog & inspiration” præsenterer Fastholdelseskaravanen erfaringerne med og ideerne til, hvordan flere unge med minoritetsbaggrund kan gennemføre en uddannelse.

Konferencen henvender sig til alle, der arbejder med fastholdelse af minoritetsunge i de erhvervsfaglige uddannelser.

Inspiration til arbejdet

Dagens program byder på oplæg og temagruppemøder, der handler om de indsatser, som Fastholdelseskaravanen har udviklet og sat i gang i samarbejde med erhvervsskoler, produktionsskoler og Ungdommens Uddannelsesvejledning.

Der vil også være mulighed for at se eksempler på, hvad Fastholdelseskaravanen og samarbejdspartnerne arbejder med og få en snak med de skoler og UU-centre, som har afprøvet de mange forskellige indsatser.

Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech afslutter konferencen.

Tilmelding

Du skal tilmelde dig konferencen senest den 15. oktober 2010.

Tilmelding for erhvervs- og produktionsskoler og UU-centrenes medarbejdere

Tilmelding for organisationer på uddannelsesområdet

Tilmelding for øvrige organisationer og råd med tilknytning til uddannelsesområdet

Fastholdelseskaravanen

Fastholdelseskaravanen er et samarbejde mellem Undervisningsministeriet og Integrationsministeriet, som arbejder for at få flere unge med en anden etnisk baggrund end dansk til at gennemføre en erhvervsuddannelse.

Projektet er støttet af den europæiske Socialfond.

Kontakt

Anne-Margrethe Johannesen
Fuldmægtig
anjoh2@uvm.dk
Tlf. 3392 5469 / 2565 9296

Læs mere