Eurosport Danmark

FC Midtjylland er klar til mødet med Spartak Moskva under Atlantic Cup

Pressemeddelelse   •   Feb 10, 2014 15:47 CET

FC Midtjylland møder tirsdag Spartak Moskva i jydernes sidste kamp i Atlantic Cup. Indtil videre er det blevet til to smalle nederlag mod tjekkiske Slovan Liberec og islandske Breidablik, men træner Glen Riddersholm er optimistisk med hensyn til kampen mod den russiske storklub. Eurosport følger truppen helt tæt i Portugal.

"Jeg er født optimist, og selvom resultatet ikke er det væsentligste, så tror jeg stadig godt på, at vi som minimum kan få en smal sejr på 2-1. Og uafgjort vil også være okay mod så god en modstander, hvor de har store navne med i deres start-11'er. Men vi tror på os selv, og derfor går vi selvfølgelig efter sejren", udtaler han til Eurosport.

Derudover har cheftræneren følgende forventninger til kampen mod Spartak Moskva, der i deres første kamp i Atlantic Cup besejrede Hafnarfjardar med 3-1.

"Mine forventninger er, at vi får en rigtig god træningskamp, hvor vi igen vil blive presset mod en modstander på et meget, meget højt niveau. Et niveau som alt andet lige må være højere end, hvad vi kender fra Superligaen. Og det giver os optimale betingelser i forberedelserne op mod et spændende forår". 

Eurosport kan allerede nu afsløre den startformation, som Glen Riddersholm og hans team, har valgt til kampen mod Spartak Moskva. 

Jonas Lössl

Kristian Bach Bak - Patrick Banggaard - Erik Sviatchenko - Jesper Juelsgaard

Izunna Uzochuckwu

André Rømer - Jakob Poulsen

Musefiu Ashiru - Morten "Duncan" Rasmussen - Marco Larsen

I interviewet med Glen Riddersholm fortalte han desuden om udskiftningsplanerne til kampen mod Spartak, og ligeledes fortalte han om sin opfattelse af Atlantic Cup. Se interviewet nedenfor:

          
Følg FC Midtjyllands kamp imod Spartak Moskva under Atlantic Cup direkte på Eurosport i morgen fra kl. 20:30.


I 2014 fejrer Eurosport sine 25 år som førende inden for direkte sportsudsendelser og digital innovation.

Eurosportgruppen er en førende aktør inden for sportsunderholdning i Europa. Eurosport er den største europæiske tv-kanal, som sender udsendelser på 20 forskellige sprog til 133 millioner husholdninger i 54 lande. Eurosports søsterkanal Eurosport 2 sendes til 69 millioner husstande på 18 sprog i 51 forskellige lande. Eurosport 2 HD blev lanceret i august 2009. Eurosport Asia-Pacific når ud til 16 lande og lancerede en HD kanal i september 2011. Eurosport.com er Europas førende sportshjemmeside og har op til 23 millioner unikke besøgende hver måned på tværs af et internationalt netværk af sportshjemmesider på 11 forskellige sprog inklusiv Yahoo! Eurosports gratis mobile app er desuden tilgængelig på 10 sprog. Eurosport Player, der er Eurosports online TV-service, sender også sport live og "on-demand" i 53 lande. Player-appen er tilgængelig på mobiltelefoner, iPads og andre teknologiske platforme, ligesom Playeren er tilgængelig, hvis den tilsluttes et TV.