FileMaker

FileMaker, Inc. lancerer FileMaker 13 Platformen

Pressemeddelelse   •   Dec 03, 2013 15:20 CET

FileMaker lancerer FileMaker 13 Platformen – nem oprettelse af virksomhedsløsninger til fælles brug for teams på iPad, iPhone, Windows, Mac og web

Nyhed:  FileMaker WebDirect – Banebrydende teknologi til afvikling af virksomhedsløsninger i webbrowseren.

SANTA CLARA, Calif. – 3. december 2013 – FileMaker, Inc. præsenterede i dag sin nye platform for virksomhedsunderstøttende produktivitet: FileMaker 13 (http://www.filemaker.com/nc/products/filemaker-pro/whats-new.html).  Den nye software gør det endnu hurtigere og lettere end nogensinde for enhver at fremstille lækre, specialtilrettede forretningsløsninger til iPad, iPhone, Windows, Mac og web, som øger produktiviteten betydeligt.

“Med FileMaker 13 kan arbejdsgrupper eller virksomheder hurtigt skabe specialtilrettede forretningsløsninger, som strømliner forretningsgangene og samtidig minimerer tidsforbruget til udvikling” udtaler Ryan Rosenberg, vice president of marketing and services for FileMaker, Inc. “FileMaker 13 platformen giver virksomheder endnu flere muligheder for at levere effektive og brugervenlige løsninger, inkl. banebrydende web-teknologi og imponerende nye designværktøjer til iOS og desktops.”

FileMaker 13 indeholder mere end 50 nye funktioner. Blandt de væsentligste er:

·  FileMaker WebDirect - En helt ny, HTML5 browser-baseret teknologi, der gør det muligt for teams at skabe og afvikle løsninger i en web browser, fuldstændig som almindelige programmer, uden at kræve viden om programmering. 

·  Værktøjer til at skabe imponerende iPad og iPhone løsninger, som understøtter endnu flere iOS funktioner, inkl. slide/swipe funktioner, popovers og muligheden for at bladre mellem poster med fingrene.  iPad og iPhone layouts kan nu fremstilles i en arbejdsgang og iOS løsninger kan med et enkelt klik skanne enhver type stregkode direkte med enhedens kameraer. Udnyttelse af enhedernes specialtastaturer gør også indtastning af data hurtigere.

·  Afgørende forbedringer i designmulighederne, inkl. understøttelse af egne eller fælles specialtemaer og styles samt muligheden for at trække og slippe datafelter ind på nydesignede layouts.

·  Endnu sikrere med AES 256-bit kryptering, som beskytter data uanset hvor de findes – på iPad, iPhone, desktop eller server. Kryptering udføres med FileMaker Pro 13 Advanced.

·  Masser af nye forbedringer for dem der udvikler løsninger, fra at kunne vise eller skjule objekter dynamisk på skærmen alt efter forretningslogikken og over til enklere integration med web-applikationer.

·  Forenkling af serveradministration, inkl. en helt ny HTML5 administrationskonsol i  FileMaker Server 13, med mulighed for administration af virksomhedssystemer uanset hvor man befinder sig.

Priser og leveringstid

Al FileMaker 13 platform software er umiddelbart tilgængeligt. Omkostning pr. måned er fra 70 DKK for FileMaker Pro; 100 DKK for FileMaker Pro Advanced, og 205 DKK for FileMaker Server, hvis licenserne lejes via en FileMaker Annual Volume License Agreement, som faktureres for et år ad gangen (et minimumsantal er krævet).

Man kan også købe enkeltbrugerlicenser fra  3.000 DKK for en ny FileMaker Pro 13 licens og 1.800 DKK for en FileMaker Pro 13 opgradering.

FileMaker Go til iPad og iPhone App fås gratis i iTunes App Store™. Samtidige serverforbindelser fra FileMaker Go eller FileMaker WebDirect fås fra 190 DKK pr. 5 stk. pr. måned og fås hos FileMaker samt hos forhandlere.

Ressourcer

Lær hvorfor FileMaker software er den hurtige, omkostningsbevidste måde at udvikle stærke specialtilrettede forretningsløsninger til iPad, iPhone, Windows, Mac og web.

●  Find værktøjer og ressourcer til at skabe FileMaker løsninger på FileMaker Pro 13 Resource Center. [http://www.filemaker.com/nc/products/filemaker-pro/13/resources.html]

●  Se løsningsvideoer og kundehistorier om hvordan en lang række virksomheder og organisationer bruger FileMaker. [http://www.filemaker.com/nc/community/customers.html]

●  Tilmeld dig FileMakers gratis TechNet udviklerprogram.

Om FileMaker, Inc.

FileMaker, Inc. er et datterselskab af Apple. FileMaker leverer innovativ software, som gør det let at oprette specialdesignede virksomhedsløsninger til brug på iPad, iPhone, Windows, Mac og web.  Millioner af mennesker, fra enkeltpersoner til nogle af de største virksomheder i verden, anvender løsninger lavet i FileMaker til at strømline deres forretningsgange, administrere vigtige data og forøge produktiviteten.

Kontakt kunder:

+46 40 692 85 01
http://www.filemaker.dk

Kontakt medier:

Magnus Schmiedtke
+46 70 646 91 96
magnus_schmiedtke@filemaker.com


Om FileMaker, Inc.

FileMaker, Inc. er et datterselskab af Apple. FileMaker leverer innovativ software, som gør det let at oprette specialdesignede virksomhedsløsninger til brug på iPad, iPhone, Windows, Mac og web.  Millioner af mennesker, fra enkeltpersoner til nogle af de største virksomheder i verden, anvender løsninger lavet i FileMaker til at strømline deres forretningsgange, administrere vigtige data og forøge produktiviteten.