Region Midtjylland

Find tandlægens priser på nettet

Pressemeddelelse   •   Sep 22, 2010 11:30 CEST

Ti gange så mange kunne spare på tandlægeregningen ved at klikke rundt på nettet inden de laver en aftale med tandlægen.

Kender du det, at du ligger i tandlægestolen, og pludselig er der udsigt til et dyrere besøg end blot et eftersyn? Du kan sikkert spare penge ved at sammenligne tandlægepriser, inden du vælger tandlæge eller ved at surfe lidt på nettet, inden du sætter tandlægen i gang.

Find priserne her

I løbet af et år er næsten 90 % af os til tandlæge, og næsten 25 % oplever, at turen i tandlægestolen ender med mere end en tandrensning eller et eftersyn. Det betyder, at de sandsynligvis får brug for én af de otte ydelser, hvor tandlægerne konkurrerer på offentliggjorte priser.

- Hvis man synes at det kan være surt at bruge flere penge end højst nødvendigt

Bent Hansen (S)

hos tandlægen, vil jeg opfordre til at man sammenligner priser på sundhed.dk siger Bent Hansen, formand for sundhed.dk’s bestyrelse. - Jeg tror ikke på, at de mange som i øjeblikket ikke sammenligner reelt er ligeglade med prisen, men det er måske svært at forhandle, når først man sidder i stolen.

Information om tandlægepriser på nettet er tænkt som en støtte, når man skal vælge tandlæge eller indgå aftale med sin tandlæge om behandling og pris. Dvs. oplysningerne skal ikke nødvendigvis føre til valg af en anden tandlæge, men prisen vil mange gange indgå i en afvejning, hvor også forventninger til service, kvalitet og tillidsforholdet mellem patient og tandlæge indgår. 

Ud over tandlægepriser, kan du på sundhed.dk finde oplysninger om tandlægeklinikkernes ferielukning, erfaring, uddannelse, køn, alder og åbningstider. Oplysningerne ligger i Vejviseren, som i alt rummer over 1 million informationer til forbrugerne, men mange borgere er slet ikke klar over, hvordan de kan bruge dem. En tidligere undersøgelse fra januar-februar 2010 viser, at 42 % af danskerne kender muligheden for at se priser på tandlægebehandling på nettet, og kun 10 % har brugt muligheden. Sundhed.dk gennemfører i uge 38 og 39 en annoncekampagne for at øge kendskabet. 

Men sparer borgerne reelt?
I juni-juli 2010 undersøgte sundhed.dk, hvad brugerne af tandlægepriserne reelt får ud af funktionen. Her viste resultaterne, at en del brugere fandt ud af, at de ikke kunne spare penge, mens 33 % faktisk sparede penge – og hovedparten har sparet over 1000 kr. Men op mod ti gange så mange danskere kunne spare, hvis de brugte funktionen.

Undersøgelsen blev gennemført via nettet med 2002 repræsentative danskere mellem 18 og 74 år, i juni-juli måned af Analyse Danmark A/S for sundhed.dk

Fakta
Priserne på disse behandlinger varierer fra tandlæge til tandlæge:

  • Flerfladet plastfyldning på lille kindtand på 2 flader
  • Flerfladet plastfyldning på stor kindtand i undermund på 3 flader
  • Krone af metal med påbrændt porcelæn i stor kindtand i undermund (uden stifter og opbygning)
  • Rodbehandling i fortand, overkæbe (eksklusiv fyldninger)
  • Rodbehandling i 3 kanaler, kindtand i undermunden (eksklusiv fyldninger)
  • Bro 3 led (erstatning for lille kindtand i overmunden af metal med påbrændt porcelæn uden stifter og opbygning)
  • Operativ fjernelse af visdomstand (ikke ekstraktion)
  • En lokalbedøvelse


Løsningen med tandlægepriser udvides senere på efteråret med offentliggjorte priser for endnu to ydelser, ’Rodbehandling i to kanaler’ og ’Operativ fjernelse af tand’.


opdateret: 22-09-2010

Billeder til download kan frit anvendes i forbindelse med redaktionel omtale af indholdet i denne pressemeddelelse, når Region Midtjylland anføres som kilde

Sidst redigeret 04-05-2010