Michelin NordicAB

Find vej gennem vinterdæk-junglen med Michelin

Pressemeddelelse   •   Okt 21, 2010 09:57 CEST

Er du heller ikke helt sikker på hvilke vinterdæk du skal have fat i? Sådan har de fleste danskere det når vinteren nærmer sig. Derfor har Michelin lavet en ny online dækguide, så du nemt og sikkert finder vej gennem vinterdæk-junglen;www.daektest.dk.

Hvert år, når vejret slår om, og kulden kommer krybende, står de fleste danskere i samme dilemma: Hvilken type vinterdæk skal man vælge? Skal man vælge efter bykørsel eller motorveje, og falder der overhovedet nok sne i Danmark til at have vinterdæk på? Én ting er dog sikkert; når termometret kravler ned under 7 plusgrader, anbefaler Michelin at sætte vinterdæk på – og er det dæk fra sidste år, bør dine vinterdæk som minimum har en mønsterdybde på 4 millimeter. 1,6 millimeter er lovens minimumskrav til dæk, men 1,6 millimeter er ikke sikkert nok på koldt og glat underlag i vinterhalvåret.

- Mange danske bilister synes ofte at valget af vinterdæk er vanskeligt pga. vores meget omskiftelige vinter, der kan indeholde alt fra sne over is til regn og atter regn, siger Jan Pold, Michelin Danmark og fortsætter: Det har også betydning for vinterdæk-valget, om man skal på vinterferie udenlands, eller om man kommer til at blive i det flade danske over vinteren. På denne årstid er der derfor ekstra mange, som er i tvivl forskellen mellem de forskellige dæktyper, og spørger os til råds. Men valget af de rigtige dæk er også altafgørende for sikkerheden og hele kørselsoplevelsen – så vi hjælper hellere end gerne. Derfor har vi lavet en lille online dæktest, som kan hjælpe folk på rette vej.

Afdæk dine vinterdæksbehov på daektest.dk
Ved at svare på fem enkle spørgsmål på www.daektest.dk, få du hjælp til at vælge præcis de dæk, der passer bedst til dine kørselsforhold, dækstørrelse og biltype. For at du lettere kan huske dækanbefalingen, kan du vælge funktionen "Husk dette dæk". Du indtaster dit mobilnummer, og får så tilsendt en sms med et link til Michelins mobilportal, hvor du kan læse mere om dækket og finde nærmeste forhandler.

Fem gode råd til vinterdæk
Ud over www.daektest.dk har Michelins dækeksperter desuden samlet 5 gode råd om vinterdæk til danskerne:

1. Skift dæk før det er for sent!
Det kan være farligt at køre rundt med sommerdæk, når vinteren melder sig. Sommerdækkene har en gummiblanding, som bliver hård og gør bremselængden meget længere end med vinterdæk, når temperaturen falder til under 7 grader.

2. Kontrollér dækkenes stand
For at dækket skal være lovligt, skal mønsterdybden være mindst 1,6 millimeter, men allerede når dine sommerdæk er slidt ned til 3 millimeters mønsterdybde øges bremselængden, og risikoen for akvaplaning bliver større. Vinterdæk bør have mere end 4 millimeters mønsterdybde. Grundreglen er altid at tilpasse hastigheden efter kørselsforholdene og dækkenes tilstand.

3. Kør nye vinterdæk "til"
For at et nyt dæk skal få det bedst mulige greb, skal det "køres til", så gummiet får en blødere overflade, og eventuelle pigge sætter sig bedst muligt fast i dækket. Accelerér og brems blødere end sædvanligt de første 500-1.000 kilometer.

4. Kontrollér dæktrykket
For lavt lufttryk giver dårlige køreegenskaber, højere brændstofforbrug og slider dækkene meget hurtigere. Kontrollér lufttrykket, når dækkene er kolde; når dækkene har kørt et par kilometer, har de et lufttryk, som er omtrent 0,3 bar højere end det, som står i instruktionsbogen.

5. Opbevar dækkene korrekt
Forkert opbevaring af dæk forkorter levetiden og giver dårligere vejegenskaber. Dæk skal opbevares tørt, mørkt, køligt og afgjort ikke ved siden af oliefyret eller på en solrig balkon. Luftfyldte dæk kan stables oven på hinanden, opbevares stående eller hænges op i fælgen.

For mere information se venligst - og bliv ven med Michelinmanden på Facebook:
Tag dæktesten her og find dit nye vinterdæk: http://www.daektest.dk/
Se Michelins nye vinterdæk MICHELIN Alpin i aktion
Michelin Facebook: http://www.facebook.com/home.php?#!/MichelinMan?ref=search

Pressekontakt Michelin Nordic: Lotta Wrangle 
Telefon: 46 8 709 07 76, Mobil: 46 72 250 07 40, E-mail:lotta.wrangle@se.michelin.com

Om Michelin
Michelins mission er at bidrage til konstant at forbedre varer og mennesker mobilitet ved at udvikle, fabrikere og sælge dæk til alle typer af køretøjer, f.eks. biler, cykler, entreprenørmaskiner, fly, jorbrugsudstyr, lastvogne, motorcykler og den amerikanske rumfærge. Michelin udgiver også vejkort, rejse-, restaurant- og hotelguider samt tilbyder elektroniske rejsetjenester på viamichelin.com. Michelins hovedkontor ligger i Clermont-Ferrand i Frankrig. Michelin driver virksomhed i mere end 170 lande med 109.000 ansatte, heraf cirka 300 i Norden, og 72 fabriksanlæg i 19 lande på fem kontinenter. Forskning og udvikling finder sted på tekniske anlæg i Europa, USA og Japan. Nærmere information på: www.michelin.com eller www.michelin.dk.