Finnair

Finnair flyver til "World Expo 2017" i Kasakhstan

Pressemeddelelse   •   Nov 17, 2016 16:59 CET

Finnair er som det første flyselskab i Europa begyndt at flyve med Airbus A350 XWB!

Finnair flyver til "World Expo 2017" i Kasakhstan

Finnair flyver i sommeren 2017 til "World Expo 2017" i Astana i Kasakhstan. Det er første gang, at Finnair flyver til Kasakhstan. Et tema på verdensudstillingen er "Fremtidens energi". Arrangørerne venter flere mio. besøgende fra hele verden. Ruten har gode forbindelser, især for europæiske og nordamerikanske messerejsende. Der bliver to flyvninger pr. uge mellem Helsinki og Astana i perioden 22. juni til 11. august. Finnair flyver til Astana med Airbus A319 på fire timer og ti minutter fra Helsinki. Astana besøges to gange om ugen på tirsdage og torsdage med retur fra Astana på onsdage og fredage. Alle flyvninger har fleksible forbindelser fra København.
Astana i Kasakhstan arrangerer ”World Expo 2017” i perioden 20. juni til 11. august. Finnair flyver to gange om ugen fra Helsinki til Astana i messeperioden.

Finnair i fortsat asiatisk vækst – plus 4,9 procent i oktober

Finnair fortsætter med at vokse i Asien (+4,9 %) og Europa i oktober måned i år i forhold til samme måned 2015. Samlet fløj 971.900 passagerer med Finnair i oktober. Efter ti måneder i år har 1.503.500 passagerer valgt at flyve via Helsinki til Beijing, Shanghai, Hongkong, Chongqing, Tokyo, Nagoya, Osaka, Fukuoka, Seoul, Bangkok, Delhi, Xian, Guangzhou, Ho Chi Minh City, Phuket, Krabi og Singapore med Finnair. En vækst på 5,8 %. Punktligheden var 88,8 %, og belægningen ombord var 79,9%.

Finnair fejrer ti år til Delhi – hurtigst fra Norden

I år fejrer Finnair ti år på strækningen mellem Helsinki og Delhi. 30. oktober 2006 åbnede Finnair den første regulære linje mellem Finland og Indien nogensinde. Siden da har fortsat flere opdaget, at Finnair flyver den mest direkte og hurtigste vej mellem Nordeuropa og Indien. Passagerer, som flyver med Finnair, foretager desuden et aktivt klimavalg – jo mere direkte vej mellem to destinationer, desto mindre brændstofforbrug og ditto udslip.
Taj Mahal, der blev optaget på Unescos Verdensarvsliste i 1983, er et af verdens mest fotograferede bygningsværker. Foto: Finnair.
Det kosmopolitiske Delhi er Indiens mest facetterede by, hvad angår mad og shopping. Delhi, Indiens hovedstad, har en fascinerende blanding af kulturer, religioner og indbyggere. Finnair flyver tre gange om ugen til Indira Gandhi International Airport, Terminal 3. Lufthavnen ligger 14 km sydvest for Delhi. Flyvetid: København - Delhi 9 timer 15 min.

Finnair og Vietnam Airlines i codeshare-samarbejde

Finnair og Vietnam Airlines har indgået et codeshare-samarbejde. Som rejsende med Finnair betyder det et betydeligt større udvalg af destinationer og en bedre tidsplan. Vietnam Airlines flyver, lige som Finnair, også med verdens mest moderne passagerfly, Airbus A350 XWB, mellem kontinenterne. Finnair og Vietnam Airlines indgår i oneworld alliancen. Vietnam Airlines' har hjemme i Hanoi og Ho Chi Minh City. Finnair flyver nonstop fra Helsinki til Ho Chi Minh City helt frem til og med 23. marts 2017.

85.000 flere til Asien via Helsinki Lufthavn i oktober

Finnairs hjemmebase, Helsinki Lufthavn, er Nordeuropas største hub til Asien og den største i Europa til Japan. Efter ti måneder i år har 1.503.700 passagerer (+5,8%) valgt at flyve den mest direkte vej til Asien via Helsinki Lufthavn. Det er 85.000 flere i forhold til oktober 2015. I oktober er trafikken øget mest til Kina +12,9 %, Singapore +7,3 %, Japan +2,6 %, Sydkorea +4,9 % og Indien +2,2% sammenlignet med samme periode i 2015. De fleste passagerer fløj i nævnte rækkefølge til: Japan, Kina, Sydkorea, Hong Kong, Thailand, Singapore og Indien. Kilde: Finavia.

Finsk stjernekok bag Finnairs nye menu på business class

Stjernekokken Eero Vottonen er hurtigt blevet en af de absolut bedste kokke i Norden. I det nye år serverer Finnair hans signaturmenu om bord på business class. Foto: Finnair.
Med start fra 11. januar 2017 indleder Finnair et menu-samarbejde med den finske stjernekok Eero Vottonen. Signaturmenuen er kendetegnet af en ren nordisk smag og vil blive serveret på business class på alle langdistanceruter. Eero Vottonen har arbejdet på flere toprestauranter i Finland, deriblandt Chez Dominique, Luomo, G.W. Sundmans og Olo. Sidste år blev han udvalgt som Finlands kandidat til den internationalt anerkendte kokkekonkurrence Bocuse d'Or, bedre kendt som VM for kokke.

Finnairs app er for alle

Finnairs mobile app er nu åbent for alle passagerer – både på IOS og Android. Det betyder, at alle nu kan bruge redskabet ved blot at tilføje efternavn og booking-nummer – også selv om man ikke er Finnair Plus medlem. Appen giver dig mulighed for at trykke dig vej gennem de forskellige faser af din din rejse. Finnair holder dig således opdateret om de vigtige oplysninger, du skal bruge! Så sørg du blot for at pakke – og stig ombord.

Finnairs tilbud til Asien fra København og Billund!

Economy class

Salgsperiode: Indtil andet angives mellem København, Billund og Asien. Se alle tilbud>>

Business class

Salgsperiode: Indtil andet angives fra København, fra Billund mellem København, Billund og Asien. Se alle tilbud>>

Helsinki Lufthavn skærper sikkerheden

I Helsinki Lufthavn er sikkerhedskontrollanterne begyndt at anvende en helt ny teknologi for at kunne opdage eventuelle rester af sprængstoffer på passagerer og bagage. I henhold til en ny EU-forordning skal en vis andel af passagerer kontrolleres på grundlag af tilfældig udvælgelse. Tidligere blev kontrollen gennemført ved at kropsvisitere. Nu foretages kontrollen ved hjælp af en sprængstofdetektor. Kontrollen udføres med en speciel strimmel, som analyseres ved hjælp af sprængstofdetektoren. Kilde: Finavia.