Genesys

​Fjellsport satser på kundeservice i skyen

Pressemeddelelse   •   Nov 30, 2016 08:00 CET

Den norske netbutik Fjellsport havde brug for en moderne og fleksibel løsning til sit kontaktcenter. De er nu en af de første virksomheder i Norge, som har fundet en løsning i skyen gennem PureCloud.

Netbutikken Fjellsport er vokset hurtigt på kort tid og har i takt med væksten fået en ny udfordring – at kunne tilbyde god kundeservice. Kontakten skal helst ske via telefon, mail, chat og sociale medier og samtidig kunne tilpasses efter sæsonsvingninger. Deres tidligere telefonsystem var udelukkende en omstillingsløsning tilpasset virksomhedstelefoni.
– Det gik op for os, at vores eksisterende system ikke var tilstrækkeligt. Vi havde brug for en moderne platform, som også kunne inkludere kanaler som mail, chat og sociale medier, siger Adrian Martinson, som er ansvarlig for kundeservice hos Fjellsport.

Fordi Fjellsports krav var så specifikke, havde de ikke svært ved at vælge det system, de skulle bruge. Platformen skulle være fleksibel og så enkel, at de selv kunne stå for al administration og en stor del af tilpasningerne, og desuden ville de undgå omfattende investeringer. Den platform, der levede op til kravene, var PureCloud fra Interactive Intelligence, leveret igennem Advania. Adrian kunne selv hurtigt se mulighederne i platformen.
– Fordi den ligger i skyen og debiteres løbende pr. bruger, giver det os frihed til dels at variere antallet af agenter, dels at ansætte personer, som ikke har mulighed for at sidde fysisk i vores kundecenter i Sandefjord, siger Adrian Martinson.

Integrationen med PureCloud og Fjellsports CRM-system giver også et bedre overblik over kunderne, hvor de kan få bedre svar, og henvendelserne kan håndteres betydelig hurtigere end før. Desuden ser Adrian en moderne kontaktcenterplatform, som kan vokse i takt med virksomheden. Allerede i 2017 vil Fjellsport satse særligt på det svenske marked, så PureCloud-platformen vil her blive yderligere udviklet.

Læs den mere omfattende artikel via Advania her.

Interactive Intelligence (Nasdaq: Inin) er en globalt førende leverandør af cloud-baserede løsninger til kunden indenfor engagement, samarbejde og kommunikation. Disse hjælper kunderne til at forbedre kundeservice, øger produktiviteten og reducerer omkostningerne. Selskabet har leveret nye tiltag til branchen i mere end 20 år, 150 + patentregistreringer, og mere end 6.000 kundeinstallationer i hele verden.

Interactive tilbyder sine kunder hurtig investeringsafkast og pålidelige løsninger, skalerbarhed og sikkerhed. Det er også den eneste globale analysevirksomhed, der er blevet anerkendt som førende indenfor både kundecentrerede- og cloud-baserede løsninger.

Interactive Intelligences hovedkvarter ligger i Indianapolis, Indiana, USA og har mere end 2.000 medarbejdere på verdensplan. Virksomheden har været til stede i Sverige siden 1999. Mere information: www.inin.com/se