Codan Forsikring

Flere børnefamilier ønsker julehjælp

Pressemeddelelse   •   Dec 20, 2013 10:24 CET

Julen er forbundet med samvær og familieglæde, men for mange danskere er julen en tid med ensomhed. Faktisk holdt over 132.000 danskere jul alene sidste år*.

”Julen er en dejlig højtid, men hvis du ikke har en familie eller venner at fejre jul med, kan julen være en tid fyldt med ensomhed. Derfor holder vi stor julefest for 215 personer og familier, der ikke har nogen at holde jul sammen med,” siger Charlotte Graversen fra Røde Kors Hovedstaden og fortsætter:

”Hvert år bliver pladserne ved julearrangementet hurtigt booket. De senere år har vi oplevet stigende søgning fra børnefamilier. Faktisk har vi omkring dobbelt så mange børn med til arrangementet i år som tidligere år.”

Charlotte Graversen fortæller, at der især er flere enlige forsørgere med børn, der ønsker at deltage i julearrangementet. Udover manglende netværk har de enlige forsørgere en trængt økonomi, der også er med til at sætte begrænsninger for at holde jul på traditionel vis.

Julegaver – ligesom vennerne75 frivillige sørger for, at de mange gæster får god julemad, underholdning og dans rundt om juletræet. Derudover har Codans medarbejdere samlet penge ind, så børnene kan få gaver fra Julemanden.”Vi vil gerne være med til at gøre en forskel for dem, der har behov for det. Og vi ved, at gaverne har stor betydning for børnene. Så kan de fortælle vennerne henne i børnehaven eller skolen, at de også har fået flotte julegaver,” siger Bjørn Hjalte Laursen, der sammen med 30 andre frivillige Codan-medarbejdere hjælper til ved julearrangementet.

*Måling af Epinion foretaget for DR Nyheder.

Yderligere oplysninger

Kia Pedersen, kommunikationskonsulent hos Codan Forsikring

Telefon / e-mail: 3037 8528 / kip@codan.dk

Charlotte Graversen, frivillig i Dansk Røde Kors

Telefon / e-mail: 2022 0447 / cg@rodekors.dk


Codan Forsikring er Danmarks tredjestørste forsikringsselskab og har knap 340.000 danske husstande og godt 50.000 små og store virksomheder som kunder. Codan Forsikring er en del af Codan-koncernen, der bl.a. ejer det svenske forsikringsselskab Trygg-Hansa. Codan-koncernen er i dag 100 % ejet af den britiske forsikringskoncern RSA. Dermed er Codan en del af et af verdens største forsikringsselskaber med ca. 20 millioner kunder og 23.000 medarbejdere. Læs mere om Codans arbejde på http://www.codan.dk