Hewlett-Packard ApS

Flot regnskab fra Hewlett-Packard (HP): Omsætningen steg 8% i 4. kvartal og 10% for hele regnskabsåret

Pressemeddelelse   •   Nov 23, 2010 14:32 CET

Sent mandag aften dansk tid annoncerede verdens største teknologivirksomhed HP sit internationale regnskab for 4. kvartal og dermed også sit årsregnskab for regnskabsåret 2009/2010, der sluttede den 31. oktober. Det var samtidigt det første kvartalsregnskab efter at Léo Apotheker har overtaget ansvaret for HP efter Mark Hurd.

HP's indtjening i 4. kvartal steg med 5% til 2,5 milliarder $, mens omsætningen steg med 8% til 33,3 milliarder $. For det fulde regnskabsår 2009/2010 landede HP's omsætning på 126 milliarder $ svarende til en vækst på 10% i forhold til sidste regnskabsår. Indtjeningen for hele året blev på 8,8 milliarder $ hvilket svarer til en vækst på hele 14%.

Nøgletal for HP's hovedforretningsområder, der alle kunne fremvise vækst i 4. kvartal:

* HP's server- og datalagringsforretning voksede 25% til 5,3 mia. $ i 4. kvartal
* Pc-forretningen steg 4% til 10,3 mia. $ i 4. kvartal
* Printforretningen steg 8% til 7 mia. $ i 4. kvartal
* HP serviceforretning voksende 0,4% til 9 mia. $ i 4. kvartal
* HP's softwareforetning voksede 1% til 974 millioner $ i 4. kvartal

HP's regnskab overraskede endnu engang analytikerne, og HP's aktier steg over 3% på eftermarkedet på børsen i New York. 

Også fremgang i Danmark - markant vækst i medarbejderstaben
HP opgiver ikke kvartalsregnskaber for datterselskaber, men for hele regnskabsåret 2009/2010 er HP Danmark vokset 9% til en samlet omsætning på 4,5 mia. kr. Det gode resultat betyder, at HP Danmark nu udvider sin medarbejderstab med næsten 50 personer svarende til en forøgelse på 10%. Det er især inden for salg og support til de helt store kunder, at HP udvider.

"Det har været et godt år for HP Danmark, og med den store udvidelse af vores medarbejderstab og de seneste virksomhedsopkøb af 3Com inden for netværksløsninger og 3Par inden for datalagring, står vi i en stærk position til det kommende år", siger administrerende direktør for HP Danmark, Keld Jersild Olsen.

Læs mere om HP's internationale regnskab for 4. kvartal og hele regnskabsåret 2009/2010 i vedhæftede pressemeddelelse

http://www.hp.com

Pressekontakt
Henrik Kirkeskov-Hansen
40 60 14 47


Hewlett-Packard Company
Engholm Parkvej 8
3450 Allerød
Danmark