Bownty

Flygt fra den danske sommer og kom på ferie til halv pris

Pressemeddelelse   •   Jul 06, 2012 15:35 CEST

Det kan vendes til din fordel, hvis du har ventet med at købe ferie i år. På deal-markedet vrimler det nemlig med tilbud på rejser og hotelophold, som kan købes til halv pris med kort tids varsel. 

Slip væk fra sommerregn og feriekulde

Det danske sommervejr er højst sandsynligt et af de mest anvendte samtaleemner for tiden, og det er ikke uden grund. Juni har været kold og regnfuld, solen har ikke været så meget fremme og kulden har været gennemtrængende de flest dage. Det har fået mange til at bekymre sig for deres nærtstående ferie, som de frygter at skulle afholde herhjemme i det kolde vejr. Mange undgår bevidst at købe en udenlandsrejse, fordi de mener det er for dyrt at købe den i sidste øjeblik, men det behøver ikke være nogen ulempe at være sent på den med ferieplanlægningen. Faktisk er der masser af billige rejser på tilbud med kort varsel, hvis du køber din rejse som en deal.

Dobbelt så langt pr. krone

Et helt nyt marked har gennem de sidste par år åbnet sig for handel med billige rejser, og i år udbydes der flere deals på rejser og hotelophold end nogensinde før. Mange danskere har efterhånden fået øjnene op for fordelene ved at købe rejse-deals på nettet, og salget af rejse-deals er kraftigt stigende i disse sommermåneder. Ifølge Steffen W. Frølund, som er direktør for den danske deal-virksomhed Bownty, er fordelen ved at købe deals på rejser, at du kan få din rejse til halv pris og dermed komme dobbelt så langt pr. krone. Samtidig behøver du ikke at være ude i god tid med bestillingen, da mange af de rejser, der udbydes, er såkaldte last-minute rejser, som bliver nedsat kort tid før afrejsen. Derved har du mulighed for at følge med i om vejret i Danmark bliver bedre, før du beslutter dig for at købe en rejse.

Stort udbud af deals på rejser

Mange af de deals, der udbydes på rejser, er deals på hotel- og kroophold, men der udbydes også all-inclusive rejser med både fly, hotel og forplejning. For eksempel kan du i øjeblikket købe ophold på 4-stjernede hoteller i for eksempel Barcelona, London eller Venedig til halv pris, og der udbydes ofte all-inclusive rejser til for eksempel Grækenland, Tyrkiet eller Bulgarien. På rejser, hvor flybilletten er inkluderet i prisen, er det dog vigtigt at tjekke hvilken lufthavn der er afrejse fra, da der både udbydes rejser fra Billund og Kastrup lufthavn. Der er også mange tilbud på hotel-, kro- og wellness ophold i Danmark, for eksempel udbydes der i øjeblikket et gourmet- og wellnessophold på Hotel Fakkelgaarden i Sønderjylland og et 4-stjernet suite-ophold på Hotel Royal i Århus.

Derfor hitter rejse-deals

Rejse-deals hitter, ifølge Frølund, især fordi der er fordele i dem for både købere og sælgere: ”Rejseudbyderne tjener stort set ikke nogle penge på at sælge deals, men gengæld får de gratis reklame og opmærksomhed på de gode tilbud, hvilket er med til at tiltrække nye kunder til virksomhederne og derved forøge deres indtjening i sidste ende. Det er endvidere en fordel for rejseudbyderne, at de i sidste øjeblik kan komme af med restpladser, så de ikke mister penge på dem. Dermed får både køberen og rejseudbyderen en god handel ud af det, og det er en af grundene til at rejse-deals er blevet så populære”.

Sammenlign deals og udvælg de bedste

I Danmark er der ifølge Frølund nogen-og-tyve forskellige deal-udbydere, og mange af dem sælger blandt andet rejse-deals. Det kan derfor være svært at holde styr på alle de forskellige rejse-deals, der udbydes på de forskellige hjemmesider. Det problem har deal-virksomheden Bownty gjort noget ved, ved at lave en hjemmeside, der samler alle markedets deals på én hjemmeside og inddeler de forskellige deals i kategorier, så det er nemt at finde og sammenligne lige de deals, man er interesseret i. På http://bownty.dk/rejser finder du en oversigt over alle markedets deals på rejser og hotelophold, og her kan du sammenligne dem ud fra pris, besparelse og kvalitet. Dermed kan du nemt finde gode tilbud på rejser til dine yndlingsdestinationer.

Følg med i udviklingen

Hvis du vil sikre dig selv markedets bedste deals, er det en fordel hver dag at følge med i hvilke nye deals, der udbydes. Det kan være en fordel at tilmelde sig Bowntys nyhedsmail, der dagligt sender dig en mail med en oversigt over den type deals, du har angivet at du er interesseret i. Bownty har også en app, som gør det nemt og overskueligt at finde deals på mobilen. Dermed kan du være blandt de første, der hører om de rejse-deals nye deals, når de kommer på markedet, og du har dermed mulighed for at slå til, før de gode rejser bliver udsolgt.

Bownty samler alle markedets deals på én hjemmeside og inddeler dem i kategorier, hvilket gør det nemmere for dig at finde lige netop de deals, du er interesseret i. Det betyder også, at du ikke behøver at modtage tilbudsmails fra mange forskellige deal-udbydere, men kan nøjes med at modtage Bowntys daglige tilbudsmail, der samler markedets forskellige tilbud i én mail.  På den måde gør Bownty det for deal-markedet, som Momondo har gjort for rejsemarkedet ved at samle tilbud og gøre dem sammenlignelige.