FOA

FOA: Nej til at inddrage helligdage

Pressemeddelelse  •  2012-05-14 11:01 CEST

Det slår forbundsformand Dennis Kristensen fra FOA fast efter dagens besynderlige historie i dagbladet Børsen, der skriver at fagbevægelsen og regeringen allerede er enige om at inddrage to feriedage ved de trepartsforhandlinger, der endnu ikke er gået i gang.

”Inddragelse af helligdagene er ikke vejen. FOAs medlemmer arbejder i forvejen på helligdagene. Forslaget betyder, at de i stedet skal arbejde en dag ekstra – at de får endnu mindre tid til at være sammen med familien og formentlig skal de også snydes for den ekstra betaling på helligdage,” siger Dennis Kristensen.

FOA har i en ny medlemsundersøgelse spurgt sine medlemmer, hvad de vil foretrække, hvis ledigheden falder så meget, at det bliver nødvendigt at arbejde mere. Et meget stort flertal på 70 procent svarer, at de helst vil arbejde lidt længere dagligt.

”Det er fuldt forståeligt. Vi har de sidste to år mistet, hvad der svarer til mere end 57 millioner arbejdstimer i den kommunale og regionale sektor. Det er klart, at medlemmerne ønsker disse timer tilbage. Rigtig mange er også tvunget ned i tid i disse år. Lad dem få ekstra timer – og lad dem få en ret til at gå fra deltid tl fuldtid,” siger Dennis Kristensen

”Min fantasi rækker slet ikke til, at nogen kan forestille sig, at ansatte, som er blevet frataget arbejdstimer og den tilsvarende indtægt, skulle række hænderne i vejret i jubel over, at løsningen på flere arbejdstimer skulle være, at de i stedet for at få de mistede timer tilbage, skulle tvinges til at arbejde på Store Bededag og 2. Pinsedag,” siger Dennis Kristensen.

FOAs undersøgelse af medlemmernes syn på at arbejde mere er gennemført i perioden 27. april til 8. maj. 1707 medlemmer har deltaget.

Emner:

Arbejdsliv

You haven't completed the steps for your Hosted Newsroom

You haven't entered a correct link to your helper.html file for your Hosted Newsroom. Go to Publish and complete the steps.