Eurosport Danmark

Følg den sidste runde i Bundesligaen direkte på Eurosport 2

Pressemeddelelse   •   Maj 08, 2014 15:55 CEST

En runde resterer af Bundesligaen anno 2014, og der er stadig masser af spænding tilbage i både toppen og bunden.

Toppen – hvem bliver nummer tre og fire?
Bayern München har for længst sat sig på det tyske mesterskab, men kampen om de efterfølgende pladser har længe bølget frem og tilbage. Nu ligger det dog fast, at Dortmund tager 2. pladsen, mens Schalke 04 står med utroligt gode kort på hånden inden den sidste spillerunde. De skal således blot have et enkelt point i hjemmekampen mod Nürnberg. Der er desuden stor kamp om 4. pladsen, der giver kvalifikation til Champions League. Inden sidste spillerunde kan Leverkusen, Wolfsburg og Gladbach alle nå den vigtige 4. plads.

Qua Dortmund og Bayern Münchens plads i pokalfinalen er der en ekstra Europa League plads på spil i Bundesligaen, der går til nummer 7. Lige nu fører Mainz et point foran Augsburg, hvorfor alt stadig kan ske i kampen om 7. pladsen.

Bunden – redder Hamburger SV sig?

På trods af et hjemmebanenederlag til Wolfsburg kan Stuttgart juble over at have reddet livet i Bundesligaen. Det kan de gøre, fordi både Hamburg og Nürnberg tabte deres respektive kampe i næstsidste spillerunde. Hamburg tabte 4-1 til Bayern München i en kamp, hvor en velspillende Mario Gøtze lavede hattrick. Nürnberg tabte deres hjemmebanekamp med 0-2 til Hannover 96, mens Braunschweig tabte 0-1 hjemme til en af sæsonens overraskelser, Augsburg. Stillingen i bunden er som følger:

Hamburg 27 point.

Nürnberg 26 point.

Braunschweig 25 point.

I den sidste spillerunde spiller de tre nederste hold derfor om play-off pladsen, der giver adgang til to kampe mod nr. 3 fra 2. Bundesliga. Den samlede vinder af opgørene kan booke en billet til næste sæsons Bundesliga. Nürnberg skal som skrevet til Schalke, mens Hamburg skal til Mainz, og Braunschweig skal til Hoffenheim. Henrik Hvillum, der er fast Bundesliga-kommentator på Eurosport, siger følgende om Bundesligaens sidste spillerunde:

Der er så mange scenarier i sidste spillerunde i både toppen og bunden. Det kan kun blive interessant! I forhold til bundstriden tror jeg på, at Hamburg tager play-off pladsen. Men man skal samtidig huske på, at Schalke og Nünberg er venskabsklubber, hvorfor jeg glæder mig til at se, hvad der sker i den kamp. Man kan desuden ikke afskrive Braunschweig. Alt kan ske, og jeg glæder mig til at følge dramaet live på Eurosport 2".

Følg Bayern München - Stuttgart live på Eurosport 2 på lørdag fra kl. 15:30. Kampen efterfølges af Bundesliga-højdepunkter.

I 2014 fejrer Eurosport sine 25 år som førende inden for direkte sportsudsendelser og digital innovation.

Eurosportgruppen er en førende aktør inden for sportsunderholdning i Europa. Eurosport er den største europæiske tv-kanal, som sender udsendelser på 20 forskellige sprog til 133 millioner husholdninger i 54 lande. Eurosports søsterkanal Eurosport 2 sendes til 69 millioner husstande på 18 sprog i 51 forskellige lande. Eurosport 2 HD blev lanceret i august 2009. Eurosport Asia-Pacific når ud til 16 lande og lancerede en HD kanal i september 2011. Eurosport.com er Europas førende sportshjemmeside og har op til 23 millioner unikke besøgende hver måned på tværs af et internationalt netværk af sportshjemmesider på 11 forskellige sprog inklusiv Yahoo! Eurosports gratis mobile app er desuden tilgængelig på 10 sprog. Eurosport Player, der er Eurosports online TV-service, sender også sport live og "on-demand" i 53 lande. Player-appen er tilgængelig på mobiltelefoner, iPads og andre teknologiske platforme, ligesom Playeren er tilgængelig, hvis den tilsluttes et TV.