SAS Scandinavian Airlines Denmark A/S

Første direkte rute mellem Aalborg og Stockholm

Pressemeddelelse   •   Aug 13, 2013 11:03 CEST

Aalborg Lufthavn og SAS fejrer åbningen af den ny direkte rute til Stockholm mandag den 19. august. Ruteåbningen er samtidig premiere på SAS’ første udenrigsrute fra Aalborg siden 80’erne. Mange rejsende har længe efterspurgt en direkte rute og kan nu se frem til at flyve med SAS til Stockholm fire gange ugentlig.

Ruteåbningen markeres mandag den 19. august kl. 13.45 med en reception i Aalborg Lufthavn. Ved gaten umiddelbart før afgang vil der være taler ved administrerende direktør Søren Svendsen, Aalborg Lufthavn, og koncerndirektør Flemming Jensen, SAS. Her byder Lufthavnen og SAS også på en forfriskning i form af champagne, jordbær, kaffe og kage.

Tilmelding senest fredag den 16. august:
Salgs- og marketingdirektør Rikke Mølgaard, rikke.molgaard@aal.dk, 27 11 66 33.

Da receptionen foregår i gaten og dermed på ’airside’, mødes vi ved check-in området kl. 13.15, hvor der udleveres gæstekort, før vi sammen går igennem Security. Husk pas eller kørekort.

Aalborg Lufthavn  Aalborg Lufthavn er den 3. største lufthavn i Danmark og kunne d. 29. maj 2013 fejre sit 75 års jubilæum med en udvidet og moderne terminal. Aalborg Lufthavns nye store terminalbygning har fået 7.000 kvadratmeter ekstra. Der satses i høj grad på international trafik ud af Aalborg Lufthavn, hvorfor det også er med store forventninger, man ser frem til den 19. august.

SAS i Aalborg  Med direkte fly til Stockholm, som afgår om eftermiddagen mandag, torsdag, fredag og søndag, servicerer SAS for første gang siden 1980’erne kunderne med udenrigsrutefly fra Aalborg. Samarbejdspartner Braathens Regional flyver ruten for SAS med en 50 sæders SAAB2000. Ud over den direkte rute til Stockholm har SAS op til ni daglige afgange mellem Aalborg og København samt charterdestinationer. SAS’ har været i Aalborg Lufthavn siden 1938.


SAS er Skandinaviens største børsnoterede luftfartskoncern grundlagt i 1946. SAS har 1111 daglige flyvninger til Europa, Nordamerika og Asien med udgangspunkt fra Nordeuropa. SAS var i 1997 en af grundlæggerne af verdens største globale flyalliance - Star Alliance, der i dag består af 28 medlemmer. De 28 flyselskaber i Star Alliance tilbyder tilsammen 21.900 daglige flyvninger til 1328 lufthavne i 195 lande verden over. I 2012 transporterede SAS alene 28 millioner passagerer til 136 destinationer og forventer at tilføje 52 nye ruter til sit rutenetværk i 2013.

Lær mere om SAS på Facebook, Twitter og Google+.