DR Kommunikation

Folk med en mening om DR søges

Pressemeddelelse   •   Okt 12, 2010 08:22 CEST

Dét - og meget andet - får en række danskere nu mulighed for at give deres mening til kende om. DR har nemlig indledt jagten på nye medlemmer til de såkaldte dialogfora over hele landet.

Frem til den 1. november kan interesserede DR-lyttere, -seere og -brugere melde sig til de 11 dialogfora, der findes landet over - et forum for hvert af DRs distrikter, der tilsammen dækker hele Danmark på alle DRs platforme: DR Nordjylland, DR Midt & Vest, DR Østjylland, DR Trekanten, DR Syd, DR Esbjerg, DR Fyn, DR Sjælland, DR Nordvestsjælland, DR København og DR Bornholm.

Mødes tre-fem gange om året med ledelsen
Der er op til 15 medlemmer i hvert dialogforum. De mødes med DRs ledelse i området tre til fem gange om året.

Det er overvejende DRs regionale programmer, der bliver drøftet på møderne i et DR Dialogforum. Men også DRs landsdækkende programmer kommer op på møderne med jævne mellemrum - nogle gange med deltagelse af den ansvarlige DR-redaktør eller DR-direktør. Medlemmerne af dialogforaene kan også i ny og næ blive præsenteret for nye programkoncepter, som de bliver bedt om at tage stilling til.

En gang om året bliver medlemmerne af de 11 dialogfora også inviteret til DR Dagen i DR Byen for at diskutere DRs fremtidige udfordringer som public service-virksomhed med blandt andre DRs direktion.

Sidder i to år
De nye medlemmer bliver valgt til DRs dialogfora for to år ad gangen, og dem, der melder sig denne gang vil skulle sidde der for perioden 1. januar 2011 til 31. december 2012.

DR-brugere, der har lyst til at være med i et af de 11 dialogfora, skal sende en ansøgning til deres lokale P4-radiostation og blandt andet fortælle lidt om sig selv, hvad de typisk lytter til, hvordan de bruger nettet, og hvad de interesserer sig for.

Der er flere oplysninger om valget til DRs dialogfora på www.dr.dk/dialog, hvor man også kan se, hvilket dialogforum ens kommune hører til. DR har haft dialogfora siden 2004, og de har afløst de tidligere amtsprogramråd, der blev afskaffet dengang.