SAS Institute A/S

Folksam viser vejen for forsikringsselskaber gennem stor satsning på Solvency II-løsning

Pressemeddelelse   •   Dec 12, 2011 13:08 CET

Folksam, et af Sveriges største forsikringsselskaber, har valgt SAS Institutes risikoløsning til de nye Solvency II-regler, som skal øge trygheden for forsikringstagerne. SAS-løsningen er et led i Folksams arbejde med at klare de omfattende beregnings- og rapporteringskrav.

København, Danmark  (12. jan. 2012)  – Folksam og SAS Institute underskrev lige før jul en aftale om software til at støtte analyser og rapporter inden for forsikringsbranchens nye Solvency II-regler. SAS Risk Management for Insurance (SAS RMfI) skal anvendes for at kunne håndtere de lovmæssige rapporteringskrav for hele Folksam-koncernen, inkl. virksomhederne Folksam Sak og Folksam Liv samt datterselskaber.

Formålet med de øgede Solvency II-krav er en forbedret risikohåndtering i forsikringsselskaberne og dermed en øget tryghed for forsikringstagerne og deres penge. For at kunne udføre - og ved behov genskabe - de beregninger og rapporter, som er reguleret i Solvency II, vil systemløsningen kunne automatisere store dele og desuden give øget sporbarhed og tydelig dokumentation.

Folksam har arbejdet med SAS i mere end 20 år, blandt andet til aktuarmæssig analyse, kundeanalyse og prisberegninger. Solvency II-løsningen skal i første omgang bruges til at håndtere standardberegninger for reglernes kvantitative krav i søjle I og III samt egen risikovurdering under den såkaldte ORSA-rapportering (søjle II). 

-Vi er tilfredse med at have fundet en løsning til de beregnings- og rapporteringskrav, som indførelsen af Solvency II kræver. Som kundeejet forsikringsselskab engagerer vi os i det, som er vigtigt for kunderne. Solvency II er en del af moderniseringen af Folksam, og af hele forsikringsbranchen, hvilket er en udvikling, som er god for kunderne og Folksam, siger Catrina Ingelstram, økonomidirektør i Folksam. 
 
Reglerne i Solvency II træder i fuld kraft i januar 2014, men allerede inden da må forsikringsselskaberne rapportere ifølge de nye regler. SAS Institute blev for nylig udnævnt til at være den ledende softwareleverandør inden for fire risikoområder, herunder løsninger for Solvency II, af konsulentfirmaet Chartis Research. Hent rapporten her.    

-Via denne aftale med Folksam styrker vi med SAS Institute vores allerede stærke position i forsikringsbranchen. Vi har mere end 30 års erfaring inden for den finansielle sektor og mere end 3.100 finansielle institutioner verden over, hvoraf lidt over 1.000 er forsikringsselskaber. SAS-løsninger anvendes i dag allerede hos mange virksomheder for at effektivisere virksomheden gennem bedre risikohåndtering og analysemuligheder. Nu kan vi også konstatere, at vores satsning på Solvency II-området har resulteret i samarbejde med flere større virksomheder rundt i Europa, siger Magnus Khysing, direktør hos SAS Institute i Sverige.    

Ønsker du at vide mere, er du velkommen til at kontakte:

Magnus Khysing, VD
SAS Institute AB
Tel: 08 522 170 00
Mail: magnus.khysing@swe.sas.com

Om SAS Institute

SAS Institute har givet virksomheder verden over THE POWER TO KNOW® siden 1976

SAS leverer business analytics-software og konsulentydelser, der bidrager til at løse forretningsmæssige problemstillinger. Det sker, når vi omdanner vores kunders mange data til konkret viden på tværs af forretningsområder og funktioner.

Business analytics er udviklet af SAS, og på verdensplan har vi over 45.000 kunder, som vi tilbyder unikke analytiske muligheder og dyb branche- og funktionsviden. Vi hjælper vores kunder med at skabe varig værdi ved at gøre dem i stand til at skabe udvikling og drive en bedre forretning. Samtidig gør vi det muligt for kunderne at handle efter én og samme sandhed i hele virksomheden, ligesom vi giver dem evnen til at reagere hurtigt og være innovativ.

Det er alt sammen noget, der i bund og grund kan forandre måden at drive virksomhed på. Og det er dét vi kalder The Power to Know®.