Teenliv - teenliv.dk

FORÆLDRE FÅR GRATIS ONLINE RÅDGIVNING OM DERES TEENAGER

Pressemeddelelse   •   Nov 10, 2010 13:38 CET

”Jeg vil ha’ den nye iPhone - eller bliver jeg aldrig populær !!”
Teenagere er uovertrufne debattører når det gælder om at få deres vilje. Til sidst trækker de jokeren, og hvad gør den voksne så?

Teenliv.dk står nu klar med gratis pædagogisk rådgivning til forældre online på deres mobiltelefon. Svarene gives i mobile videoklip der besvarer en lang række spørgsmål omkring deres teenagers liv. Forældre skal ikke længere gå forgæves udenfor almindelig rådgivnings telefon eller åbningstid, da hjælpen kan hentes online 24 timer i døgnet.

Min datter sms’er hele natten, hvad skal jeg gøre ?
Er blot ét af mange spørgsmål, der gives svar på. Ansigtet på mobilrådgivningen er John Madsens, som har samlet de mange spørgsmål og svar fra 25 års pædagogisk arbejde med forældre, børn og unge. Han ”opfandt” ung-til-ung begrebet og har fungeret som næstformand for Ungdomsringen i en årrække.

Om Teenliv.dk:
Teenliv.dk er en mobiltjeneste som tilbyder gratis rådgivning til forældre og andre omsorgspersoner, direkte på mobiltelefon i mobile videoklip der besvarer en lang række spørgsmål om børn og unges liv. Teenliv.dk er primært en lokal service fra Kolding Kommune igennem Ungdomsskolen Vamdrup hvor John Madsen er ungdomsskoleinspektør. Mobiltjenesten vil løbende blive udvidet med nye svar i takt med, at besøgende stiller spørgsmål på blog.teenliv.dk eller Teenliv’s facebook side.